Det er mere end en måned siden, at Alba Larsen har kørt løb i F1 Academy, og denne weekend er hun tilbage i formelbilen med MP Motorsport og Tommy Hilfiger.

Løbsweekenden foregår i Singapore på Marina Bay Street Circuit i forbindelse med Formel 1, og det er sæsonens næstsidste afdeling. Under Singapores intense varmeforhold skal Alba og resten af F1 Academy-konkurrenterne køre løb både lørdag og søndag på den noget så fysisk krævende bybane.

Med to afdelinger tilbage af 2025-sæsonen indtager Alba Larsen mesterskabets syvendeplads. Pointmæssigt er hun tæt på sjettepladsens Nina Gademan med et hul på tre point, og på samme tid er hun tæt forfulgt af Tinas Hausmann med sine kun to point op til danskeren.

Se stillingen for F1 Academy.

F1 Academy kan ses live på YouTubeViaplay og F1 TV.

Tidsplan for F1 Academy i Singapore 2025 (dansk tid)

Fredag d. 3. oktober

Free Practice: kl. 09:10

Qualifying: kl. 13:00

Lørdag d. 4. oktober

Race 1: kl. 09:00

Søndag d. 5. oktober

Race 3: kl. 09:25

Foto: MP Motorsport