Det blev Red Bulls Sebastian Vettel, der tog Pole til Europas Grand Prix i Valencia. Han kom ind i en suveræn tid foran Lewis Hamilton og Pastor Maldonado.

Mark Webber kunne ikke få sin DRS til at virke, og det var med til at han allerede røg ud i Q1. Ellers var det Marussia og HRT kørerne samt Petrov fra Caterham og Jean Eric Vergne, der måtte slutte sig til Mark Webber i Q1.

I Q2 blev det som forventet meget tæt. Fernando Alonso lå på tiendepladsen med få minutter igen, og han blev skubbet ud af top 10 og dermed Q2, da Romain Grosjean satte hurtigste tid på sin sidste omgang. Michael Schumacher måtte ligeledes se sig slået ud i Q2.

Felipe Massa måtte følge trop med sin teamkammerat Fernando Alonso i Q2. Ferraris præsident Luca di Montezemolo var på besøg til det første Grand Prix i år, så ikke den bedste præstation af de to kørere foran deres arbejdsgiver.

Paul di Resta viste med tredjebedste tid i Q2, at Force India har en hurtig bil i denne weekend, og kunne følge op på de flotte resultater i de frie træninger.

I Q3 var Nico Rosberg første kører til at sætte hurtigste tid kort inde i den afgørende kvalifikation. Men han blev overgået af Romain Grosjean i Lotus. Men i de sidste minutter kom flere af favoritterne på banen. Pastor Maldonado var næste kører til at sætte hurtigste tid, men så satte Sebastian Vettel en super hurtig tid, der var næsten fire tiendedele hurtigere end Maldonados tid.

Med den tid tog Sebastian Vettel Pole Position for Red Bull, hvilket opvejede Mark Webbers skuffende exit allerede i Q1. Lewis Hamilton fik på sin omgang presset sig ind på P2 foran Pastor Maldonado i Williams på P3. Pastor Maldonado må siges at være en af kvalifikationens største overraskelser – et flot resultat af Williams køreren.

Paul di Resta lukkede top 10 af. Ironisk nok ville Force India køreren kunne have opnået P6, hvis han havde matchet sin tid fra Q2, men sådan gik det ikke for skotten.

De fleste af favoritterne holdt sig til i kvalifikationen, men Mark Webber, Michael Schumacher og de to Ferrari kørere skal kæmpe en del i morgen for at komme på podiet. Intet er dog umuligt, for vi har i tidligere løb i år set, at dækstrategien kan få afgørende betydning, når det ternede flag falder søndag eftermiddag.

Resultat af kvalifikationen:

1   Sebastian Vettel   Red Bull Racing   1:39.626   1:38.530   1:38.086
2   Lewis Hamilton   McLaren-Mercedes   1:39.169   1:38.616   1:38.410
3   Pastor Maldonado   Williams-Renault   1:38.825   1:38.570   1:38.475
4   Romain Grosjean   Lotus-Renault   1:39.530   1:38.489   1:38.505
5   Kimi Räikkönen   Lotus-Renault   1:39.464   1:38.531   1:38.513
6   Nico Rosberg   Mercedes   1:39.061   1:38.504   1:38.623
7   Kamui Kobayashi   Sauber-Ferrari   1:39.651   1:38.703   1:38.741
8   Nico Hulkenberg   Force India-Mercedes   1:39.009   1:38.689   1:38.752
9   Jenson Button   McLaren-Mercedes   1:39.622   1:38.563   1:38.801
10   Paul di Resta   Force India-Mercedes   1:38.858   1:38.519   1:38.992
11   Fernando Alonso   Ferrari   1:39.409   1:38.707
12   Michael Schumacher   Mercedes   1:39.447   1:38.770
13   Felipe Massa   Ferrari   1:39.388   1:38.780
14   Bruno Senna   Williams-Renault   1:39.449   1:39.207
15   Sergio Perez   Sauber-Ferrari   1:39.353   1:39.358
16   Heikki Kovalainen   Caterham-Renault   1:40.087   1:40.295
17   Daniel Ricciardo   STR-Ferrari   1:39.924   1:40.358
18   Jean-Eric Vergne   STR-Ferrari   1:40.203
19   Mark Webber   Red Bull Racing   1:40.395
20   Vitaly Petrov   Caterham-Renault   1:40.457
21   Pedro de la Rosa   HRT-Cosworth   1:42.171
22   Narain Karthikeyan   HRT-Cosworth   1:42.527
23   Charles Pic   Marussia-Cosworth   1:42.675
DNS   Timo Glock   Marussia-Cosworth   No time