I en kortfattet besked på Twitter bekræftede Esteban Gutierrez i nat dansk tid, at han forlader formel 1-holdet Haas for en endnu uvis fremtid.
Queridos amigos, quiero compartirles que no seguiré con @HaasF1Team para la próxima temporada. #EG21pic.twitter.com/mx89fWCzUZ
— Esteban Gutierrez (@EstebanGtz) 11. november 2016
Den venlige mexicaner har modtaget meget kritik i år for sin kørsel. Blandt andet fordi holdkammeraten Roman Grosjean har scoret alle teamets point – hele 29 af slagsen.
Læs også: Se Brasiliens grandprix – træning og løb
“Jeg bekræfter, at jeg ikke længere skal være en del af Haas F1 Team i 2017”, skriver Gutierrez på Twitter, hvor han samtidig hylder sine fans og takker Gene Haas for at få chancen for at køre for holdet.
Med mexicanerens farvel mangler reelt kun den officielle præsentation af Kevin Magnussen som teamets nye kører i 2017.