Sæsonfinalen i European Le Mans Series er lige om hjørnet, når det denne uge går løs i Portugal på Autódromo Internacional do Algarve, hvor fem danskere kører sæsonens afsluttende afdeling af den hårde endurance-serie.
Forud for afslutningen på 2024-sæsonene af European Le Mans Series ligger Malthe Jakobsen på en sjetteplads i LMP2-mesterskabet, mens Frederik Vesti befinder sig på en 15. plads. I LMGT3 er Michelle Gatting placeret som syver i stillingen, tæt efterfulgt af danske Formula Racing som er to point bag Iron Dames-Porschen.
Se hele mesterskabsstillingen her.
Danskerne i ELMS 4 Hours of Portimão 2024
LMP2
Malthe Jakobsen – #37, COOL Racing
Frederik Vesti – #47, COOL Racing
LMGT3
Johnny Laursen og Conrad Laursen– #50, Formula Racing
Michelle Gatting – #85, Iron Dames
4 Hours of Portimão kan ses live på YouTube her.
Følg hele løbsweekenden via livetiming her.
Tidsplan for ELMS 4 Hours of Portimão 2024 (dansk tid)
Torsdag d. 17. oktober
Free Practice 1 kl. 12:50
Bronze Driver Collective Test kl. 17:20
Fredag d. 18. oktober
Free Practice 2 kl. 11:10
Qualifying – LMGT3 kl. 15:45
Qualifying – LMP3 kl. 16:10
Qualifying – LMP2 PRO/AM kl. 16:35
Qualifying – LMP2 kl. 17:00
Lørdag d. 19. oktober
Race kl. 15:30
Michelin Le Mans Cup
I Michelin Le Mans Cup-serien byder løbsweekenden også på en sæsonfinale. Den køres ligeledes på Portimão-banen, og danskerne Jens Reno Møller (#20, High Class Racing), Sebastian Gravlund (#43, Inter Europol Competition) og Theodor Jensen (#62 Bretton Racing) kører med i seriens LMP3-klasse.
For Møller og Jensen bliver Portimão-løbet med fokus på at kæmpe om LMP3-mesterskabet. Møller ligger på tredjepladsen med 21 point op til den førende bil og Jensen på femtepladsen, tre point bag den danske konkurrent.
Le Mans Cup-løbet køres lørdag d. 19. kl. 11:30 (dansk tid) inden ELMS-løbet.
Dette er en nyhed fra DASUs ugentlige Elitenyhedsbrev. Modtager du det ikke – tilmeld dig her.
Foto: ELMS / Harry Parvin



