Med fire afdelinger af DTC tilbage står Casper Elgaard og resten af feltet nu overfor Sommerløbet på Ring Djursland. Selvom en af de mest vindende kørere i DTC’s historie endnu ikke har taget en sejr i 2010, så er det ikke nødvendigvis det øverste trin på podiet, der er i toppen af ønskesedlen.
– En løbssejr er selvfølgelig dejlig. Det gælder dog om at score så mange point som muligt. Mesterskabet går frem for en enkelt sejr, siger Casper Elgaard til sin hjemmeside.
– Det er godt at komme i gang igen. Det bliver vanskeligt fordi James Thompson er med i sin Honda. Han er en dygtig racerkører. Indtil videre har han ikke kørt meget i denne sæson og har derfor ikke meget vægt med i bilen, men jeg skal nok yde mit bedste, fortsætter han og sætter fokus på den resterende, vigtige del af mesterskabet.
– Mesterskabet fortsætter nok med at være tæt resten af sæsonen, men det afgøres nu, i de næste fire løb, så det er også nu det gælder, slutter Team Telesikring-køreren.
Stillingen i DTC forud for sommerløbet
[table id=2 /]
Foto: www.racemag.dk