Ventetiden for Renault og Kevin Magnussen er ovre. Teamets ingeniører har været igennem datamængden fra de to tidligere dages testkørsler i Barcelona med den nye motor. Bundlinjen viser, at Kevin Magnussens Renault har flere hestekræfter.

De positive meldinger kom først fra Renaults testkører Esteban Ocon under tirsdagens test og blev siden fulgt op af en meget tilfreds Kevin Magnussen, der i går kunne bekræfte de bedre køreregenskaber og Renault-motorens ekstra kræfter.

Læs også: Se Monacos Grandprix

Begge testkører manede dog til besindighed med de optimistiske meldinger, fordi ingeniørerne først ville samkøre data efter Kevin Magnussens test, der blev afsluttet onsdag eftermiddag.

I dag træder Renaults tekniske direktør Bob Bell frem i et interview med Motorsport.com og bekræfter Kevin Magnussens gode fornemmelse: ‘Den nye motor leverer det, som vi var lovet’, udtaler Bell lettere kryptisk.

‘Det lovede’, som Bell ikke er mere eksplicit omkring, fordi han så vil afsløre for meget, er, at der er flere hestekræfter til rådighed i den nye motor end den gamle.

På spørgsmålet, om han til gengæld kan bekræfte, at motoren vil kunne køre et halvt sekund hurtigere per omgang end den tidligere, svarer Bell mere præcis om den nye performance i Kevin Magnussens Renault.

‘Ja, vi håber at se forbedringer på flere tiendedele med den nye motor’. Gode nyheder må man sige!

Med den forbedrede motor skal teamet nu beslutte sig for, om de allerede vil bruge den i næste uge i Monaco, eller om de fastholder planerne og venter til Canadas grandprix.

Læs også: Magnussen vil have ny motor allerede i Monaco

Rob Bell forklarer, at Renault med den nye motor skal være helt sikre på, at den er klar til grandprixet i Monaco, og at det ikke så meget er et spørgsmål om ‘bare’ at skrue op for motoren, som at få den til at yde maksimalt i Monacos snørklede gader.

‘Monaco er kendetegnet ved at være et meget langsomt race, og vi er nødt til at få bekræftet, om motoren er klar til at køre den slags løb, før vi sætter den i bilen’, udtaler Rob Bell.

Læs også: Se årets Formel 1 kalender

Læs også: Køb Formel 1-rejsen hos K-Rejser