Racemag fortsætter med at se tilbage på sidste års DTC-sæson. Denne gang mindes vi juniløbet på FDM Jyllandsringen samt første besøg på Padborg Park, der bød på masser af dramatik.

Big Mag tilbage med stil

Den tredje runde af DTC så en tilbagevenden til Jyllandsringen. Det var samtidig et gensyn med Jan Magnussen og James Thompson, der var gået glip af den anden runde på grund af forpligtelser i ALMS og WTCC. Takket være regelændringerne, der betød, at hver kører skulle trække de tre dårligste resultater fra i mesterskabet, så kunne de to stjernekørere stadig være inde i billedet til mesterskabet.

Magnussen tog race et fra pole position med tidligere teamkammerat Henrik Lundgaard bag sig. Lidt længere tilbage var James Thompson i Accord foran Tom Pedersen. Andet race så Jason Watt i en populær pole position. SEAT-manden kunne dog ikke modstå presset fra Tom Pedersen og tyske Robert Schlünssen i Peugeot 407 og var nødt til at tage til takke med tredjepladsen foran Jan Magnussen i, hvad der viste sig at være weekendens absolut bedste kamp på banen.

Det sidste race blev en relativt nem sejr til Magnussen, der tog en start-mål-sejr. Lundgaard var igen toer med Tom Pedersen på det nederste trin på podiet. Privatkøreren Schlünssen kom ind på en stærk fjerdeplads foran Thompson.

Resultaterne betød, at Tom Pedersen var i front foran Magnussen og Lundgaard med tidligere mesterskabsførende Outzen tilbage på fjerdepladsen.

Thompson i fokus

Padborg Park var stedet for den fjerde afdeling af mesterskabet. Banen har været kendt for at begunstige forhjulstrukne biler, og kvalifikationen viste, at Chevrolet, Honda og Peugeot kunne rende med det hele denne weekend.

james_thompson_padborgLacetti-chaufføren Lundgaard tog pole position foran Hondas James Thompson. Briten overhalede dog Lundgaard i starten og stormede væk til sin første sejr i DTC. Chevrolet-parret Lundgaard og Outzen blev efterfulgt af Magnussen og Watt. Tom Pedersen havde et svært race, men sluttede som otter, hvilket udløser pole position til andet løb.

James Thompson viste god form igen ved at gå fra otter på gridden til treer bag Schlünssen. Den regerende mester Michel Nykjær tog fjerde, Jason Watt kæmpede igen med Magnussen og kom i mål som femmer med Outzen sekser, Magnussen syver og Lundgaard otter.

Resultaterne betød, at James Thompson ville være på pole position til finalen foran Robert Schlünssen. De to kører ramte hinanden flere gange på den første omgang, hvilket bremesede feltet helt op bag dem. De to kombatanters tumult betød, at Michel Nykjær og Martin Jensen blandt andre måtte udgå. Kort efter ender de tos kamp med at Thompson sætter Schlünssen i gruset, hvilket kostede ham en stop and go.

Michael Outzen arvede i stedet sejren foran teammate Lundgaard. Tom Pedersen lå på en tredjeplads, men kontakt med Jason Watt kostede ham en stop and go straf. Dermed kunne titelrivalen Magnussen tage det sidste trin på podiet. Kristian Poulsen tog fjerde foran svenske Jens Edman i Peugeot 407.

Fotos: Kim Igel