Jens Reno Møller kunne ikke gentage succesen fra træningerne til Padborg Open. Det er i stedet Jan Magnussen, der er hurtigst i kvalifikationen.

Casper Elgaard kom ikke ud til kvalifikationen ligesom Hans Hartmann, der måtte bytte motor i Hondaen efter formiddagens træninger. Hans teamkammerat Tom Pedersen ender firer efter Jason Watt.

Med til historien hører også, at DTC i denne sæson har indført Super 8-kvalifikation, hvor de otte bedste fra kvalifikationen skal dyste om pole position søndag. Men da feltet kun tæller otte biler, er alle videre fra det, der dermed reelt er en ubetydelig kvalifikation, hvis reglen om Super 8-kval fastholdes denne weekend.

I Renault DTC Light Cuppen er det Michael Christensen, der er hurtigst foran Jacob Kristensen.

Tiderne fra kvalifikationen på Padborg Park 

1 Jan Magnussen BMW 320si E90 1:01,478  
2 Jens Reno Møller Seat Leon 1:01,595 0,117
3 Jason Watt Seat Leon 1:01,743 0,265
4 Tom Pedersen Honda 1:02,603 1,125
5 Kim Holmgaard Seat Leon 1:03,067 1,589
6 Kim Morgan Jensen BMW 320i E46 1:04,440 2,962
7 Niels Christiansen Toyota Corolla 2,0 1:05,870 4,392

 Kvalifikationen i Renault DTC Light Cup

1 Michael Christensen 1:05,579  
2 Jacob Kristensen 1:05,670 0,091
3 Martin Frederiksen 1:06,196 0,617
4 Christian Siepmann 1:06,216 0,637
5 Jan Engelbrecht 1:06,344 0,765
6 Jan Seerup 1:06,457 0,878
7 Ronni Nielsen 1:06,865 1,286
8 Roland Poulsen 1:06,966 1,387

Foto: Thomas Norsted, www.racemag.dk