Kalenderen viser godt en måned til DTC’s genfødsel ved sæsonpremieren på FDM Jyllandsringen. Men vedholdende rygter skubber nu den begivenhed endnu en måned frem i tiden.

Ifølge flere af Racemags kilder er premieren flyttet til en måned senere, nærmere bestemt pinseweekenden den 26.-27. maj.

Beslutningen om flytningen skulle bunde i leveranceproblemer hos det svensk/amerikanske partnerskab, der bygger bilerne. Med nye serier i både Norge og Danmark er efterspørgslen på de V8-motoriserede rørrammeracere ganske givet røget i vejret.

Flytningen af åbningsløbet betyder ikke datosammenfald med den svenske Camaro Cup.

Datoændringen er endnu ikke bekræftet hos DTC A/S