DTC-organisationen kan nu afsløre, at FDM Jyllandsringen er booket til testdag mandagen før det går løs med Åbningsløbet.
Det første løb i 2012-sæsonen på banen i det midtjyske markerer også overgangen til det nye reglement med ens rørramme-biler, hentet ind fra den svenske Camaro Cup-klasse.
Dermed har deltagerne mulighed for at pudse formen af og lære bilerne at kende, inden det går løs med blandt andre Jan Magnussen og Casper Elgaard på banen.
Det sker den 23. april. Selve Åbningsløbet er i weekenden den 28.-29. april.