Peugeot Sport tog en dominerende sejr i 6 Hours of Zhuhai, hvor det sidste løb i ILMC blev kørt søndag morgen/formiddag dansk tid.

908 #7 med Anthony Davidson og Sébastien Bourdais vinder foran Franck Montagny og Stephane Sarrazin. Audi #1 ender som 3., en omgang efter.

Tom Kristensen og Allan McNish måtte i løbets fjerde time udgå efter en stribe længere pitstops, hvor snart sagt alt det elektroniske i R18’eren blev udskiftet. Audien med #2 havde ellers været i front af løbet, men kontakt med både en GTE-Ferrari og AMR-Lolaen kostede skader på Audien.

Det var dog de længere pitstop, hvor flere elektroniske dele blev udskiftet, der kostede Audien kontakten med de øvrige LMP1’ere i løbet, og med lidt over en time igen blev garageporten lukket endegyldigt og Kristensen/McNish trukket ud af løbet.

På fjerdepladsen kommer Rebellion Racing, mens Signatech Nissan tager sejren i LMP2.

GTE-klassen blev domineret af de to BMW Motorsport-racere med #55 med Farfus og Müller foran #56. Luxury Racing-Ferrarien med Ortelli/Mackowiecki blev treer.

De to Lotus Jetalliance-racere blev begge klassificeret som hhv. tredjesidst (#64) og sidst blandt de fuldførende.

Toppen i 6 Hours of Zhuhai 2011:

1. Bourdais/Davidson (Peugeot) 249 omg in 6:01.24,879
2. Montagny/Sarrazin (Peugeot) + 38,651 Ssk.
3. Bernhard/Fässler (Audi R18 TDI) – 1 omg
4. Jani/Prost (Lola-Toyota) – 7 omg
5. Nicolet/Premat/Pla (Oak-Pescarolo-Judd) – 9 omg
6. Meyrick/Mücke/Primat (Lola-Aston Martin) – 10 omg
7. Lahaye/Moreau/Ragues (Oak-Pescarolo-Judd) – 11 pmg
8. Mailleux/Ordonez/Vernay (Oreca-Nissan) – 21 omg
9. Farfus/Müller (BMW) – 28 omg
10. Priaulx/Alzen (BMW) – 29 omg