Jesper K. Egebart kunne tage fra Grand Prix Danmark med de to største pokaler fra de to løb. Det sender teenageren fra trekantsområdet i solid føring i Formel Ford DM.

Det var dog ikke ren walkover for Jesper K. Egebart. Mikkel C. Johansen gjorde sit til at konkurrenten ikke skulle få det for let, da han i første løb fra ottende startplads skød frem i front efter blot én omgang.

Føringen holdt dog ikke for Mikkel C. Johansen, der måtte lade Egebart gå forbi igen. Han kunne derefter udbygge føringen og tage endnu en sejr.

Søndag kunne Mikkel C. Johansen igen føre feltet an foran Jesper K. Egebart. Men på tredje omgang snuppede Egebart føringen, mens Johansen måtte lade både Kean Kristensen og Milton Lundström gå forbi. Han kunne dog køre sig tilbage på andenpladsen.

Toppen i heat 1:

1. Jesper K. Egebart Børkop Ray-Duratec 14:04,509
2. Mikkel C. Johansen Slagelse Van Diemen-Duratec 14:12,374
3. Martin Lumholt Jyllinge Aquila-Duratec 14:14,343

Resultat af heat 2:

1. Jesper K. Egebart Børkop Ray-Duratec 14:06,367
2. Kean Kristensen Herlev Aquila-Duratec 14:11,558
3. Mikkel C. Johansen Slagelse Van Diemen-Duratec 14:17,817

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford: 

1. Jesper K. Egebart Børkop Ray-Duratec 243
2. Kean Kristensen Herlev Aquila-Duratec 219
3. Mikkel C. Johansen Slagelse Van Diemen-Duratec 217
4. Elliot Winther Roskilde Mygale-Duratec 144
5. Niels-Ejnar Rytter Trustrup Ray-Duratec 142
6. Martin Lumholt Jyllinge Aquila-Duratec 131
7. Thomas Lund Rødovre Van Diemen-Duratec 103
8. Frank Mortensen Helsinge Ray-Duratec 97
9. Christina Nielsen Vedbæk Aquila-Duratec 90

Foto: Henning Smed