18 prøver, fredag og lørdag.
GMB Rallyshow incl. en 540 graders snurretur.
EC Sikring Rallyshow (Yokohama Mesterskabet)
Godt vejr 90 procent af tiden, og mange tilskuere både på fredagens show prøve i Fårvang, og rigtig mange til lørdagens byprøve i Juelsminde, og på havnen i Juelsminde, hvor de i alt små 90 biler holdt service, heraf var de 35 DM kørere, og faktisk kom 32 af dem i mål.
SPORTSLIG set var løbet en succes, og løbsledelsen bag kan godt klappe hinanden på ryggen, mange timers forarbejde ligger bag sådan et stort arrangement.
Løbets store trækplaster var Esben Hegelund og Ole Frederiksen i Hyundai i20 Coupe WRC, lyden fra den bil nærmest knækkede grenene på træerne skovene, når de passerede i high speed, en oplevelse for livet for de danske tilskuere at se Esben bruge den, sikke en lyd, en rigtig ’HAN’ racer.
LØBETS GENERELLE vindere blev, Kenneth Madsen/Mette Felthaus i deres spritnye Citroën C3 Rally2, flot at kunne levere varen fra start, men Kennets evner bag rattet og i at sætte en rallybil er unikke, og trods en for høj gearing, så kom, kørte og vandt de med en margen på 14 sekunder ned til Simon Vallentin/Peter Egholm i Hyundai i20 Rally2 som dog gav dem kamp til de sidste, desværre mistede Simon og Peter tid på SS4, da de indhentede en langsommere bil, som klart sænkede dem, det kostede meget tid, irritation og en godt brugt front, men heldigvis kunne de fortsætte løbet, det havde været træls og ærgerligt med et exit allerede der.
LOKALE IB KRAGH og Karsten Isaksen, ramte kantstenen på byprøven, faktisk i svinget lige mod hans eget hjem, heldigvis kunne de køre videre, og hjemkøre den generelle tredjeplads i løbet, og jeg tror faktisk at Ib var godt tilfreds med det hele overall set, han havde mange jern i ilden denne weekend, og havde knap 54 sekunder op til førstepladsen da sidste prøve var afviklet.
ÅRETS første sejr i RC5 klassen blev det til for talentet Jacob Egholm/Sarah Haulrik i deres Renault Clio Rc5, med en margen på 9,5 sekund ned til Kasper Nyman Andersen/Claus Kammersgaard i en tilsvarende bil. På løbets 13 hastighedsprøve fik Kasper en kalkuleret tid, grundet en anden bil afkørsel, den blev skæbnesvangert i det samlede resultat. Men Jacob og Sarah leverede varen både om fredagen og om lørdagen, så årets førte sejr til den sympatiske sjællænder, gode point, men sejren i sig selv betød meget for det målrettede talent.
Jacob Leutenberger Madsen/Line Nedergaard vandt RC4 klassen i deres Peugeot 208 Rally4, i suveræn stil og samlet set 4’er generelt, bare godt håndværk, og de fører stadig Dansk Super Rally generelt. De nærmeste mulige konkurrenter Oliver Saust/Peter Holm Rasmussen i Opel Corsa Rally4 botaniserede på SS13, det kostede mange minutter.
DM10 klassen, her var kun Esben Hegelund/Ole Frederiksen til start i WRC dyret, de førte løbet indtil en tidsstraf grundet et minut for tidlig indstempling i en tidskontrol. Så skete der lidt mange ting, og Esben kørte ikke i parc farmé efter løbet, dermed udelukkelse, trist for løbets sportslige udtryk, men Esben var ikke sur over hændelsen, men skuffet over ting omkring det.
I DM2 klassen, vandt Michael Broberg M Sørensen/Peter Lyngs i Ford Fiesta St180, dog kun med 4,7 sekund ned til Ulrik Kenn Pedersen/Dorte Rosenberg i Peugeot 207 RC. En detalje på byprøven, hvor Ulrik og en konkurrent misforstod hinanden, og endte med en blid påkørsel, kostede nok sejren, men hele løbet var det tæt imellem dem i toppen, fed kamp, og Michael var dæleme lykkelig.
I DM3 vandt Frank Nielsen/Per Brodersen i Citroën C2R2 Max, og de fik spoleret nattesøvnen imellem fredag og lørdag, da de måtte skifte kobling, fed fighter instinkt, og så føles sejrens sødme endnu sødere.
I DM4 vandt John Frederiksen og Brian Larsen i BMW ’etteren’ en suveræn sejr og samlet 9’er generelt, her var der dæleme godt humør efter løbet. I klassen her væltede Jonas Aagaard/Winnie Poulsen i Renault Clio, en ret så voldsom rulletur på SS13, det kostede både en bil og lidt på stoltheden, men heldigvis ingen personskader.
I DM5 vandt igen, igen Steen Andersen/Ditte Kammersgaard i Mitsubishi Lancer EvoX, suveræn sejr og 5’er generelt, manden fra Brøndby har bare et sindssygt højt niveau, og er i god personlig form, det tæller også, og pt. 2’er i Dansk Super Rally generelt.
I DM9 vandt Kim Boisen/Dan Johannsen i BMW M3, eneste gennemførende mandskab, og de brækkede to bolte i bagtøjet, som gik op i karosseriet, og det kunne ikke udbedres, så de sidste prøver i Juelsminde blev kørt direkte fra start til mål, ifølge Kim ikke så sportslig fedt, men en del af gamet.
I DM1 vandt André Falck/Niels Bjerre i Peugeot 106 GTI, og i klasse DM7 vandt Søren Andersen/J Thomsen i Opel Astra.
Yokohama i Juelsminde havde små 50 startende deltagere, og her var Tommy D Jensen i BMW M3, Anders Lysen i Suzuki Swift R+, Brian Joe Johansen i Ford Escort Mk2 RS 1800 BDG og Kenneth Kolbe i Ford Fiesta Rally4 blandt fronrunnerne, men desværre druknede den del lidt, da DM kørerne også talte med på de fire prøver i Juelsminde, det var en smule synd set fra mine øjne.
OVER ALL set, så blev løbets velafviklet, styr på infrastrukturen i Juelsminde, trods så mange rallybiler, personbiler og personer generelt, showet i Fårvang trak mange mennesker, og DM delen havde gode prøver, så nu mangler kun DM finalen, Rally Stoholm, hvor der bliver delt dobbelt point ud, så intet er afgjort i mange klasser endnu.
/Allan POST