Første afdeling af det tyske mesterskab i karting blev afviklet på banen i Kerpen, med en håndfuld danskere til start.

Bedst gik det i klassen OK Junior, hvor Tobias Bille Clausen hentede en sejr og en andenplads i de to finaler. I samme klasse hentede også Romeo Haagh og Oliver Hedegaard gode points, mens Sebastian Schou (OK) og Anders Elkjær (KZ) måtte nøjes med sekundære placeringer.

Danskere i Margutti

Også det traditionsrige forårsløb Trofeo Margutti, der i år blev afviklet for 33. gang, havde dansk deltagelse. På banen i South Garda blev Philip Engbæk bedst placerede dansker med en femteplads i OK Junior. Også Oliver Rasmussen, Viktor Poulsen og William Willaume nåede finalerne i deres respektive klasser.

Denne nyhed er del af DASUs elitenyhedsbrev – få det selv direkte i indbakken – abonner her.