Vinderne af DIF DM, DASU DM og en helt ny talentpris blev kåret på Rødby Karting Ring i weekenden.
De nye Danmarksmestre er:
DIF DM-vindere
Niklas Vejen, KZ2
Villads Lindenskov, OKN
DASU DM-vindere
Elliot Spangtoft, OKJ
Signe Pejs Ørnbøll, X30 Senior
Albert Poulsen, Mini 60
Niklas Vejen vinder RED HORSE Talentpris 2026
Udover sin DM-sejr i KZ2, blev DASU Race Academy-køreren Niklas Vejen også den første vinder af den helt nye RED HORSE Talentpris 2026. Bag prisen er RED HORSE A/S, Porsche Sverige/Porsche Sprint Challenge Scandinavia og DASU.
Vejen er den første af to danske kartingtalenter, der modtager prisen i 2026 – den anden vinder bliver udpeget ved Rotax Max Challenge på Roskilde Racing Center den 26.-27. september.
De to vindere får begge en Porsche-test som præmie, når de den 14. oktober bliver inviteret til Gellerårsen for at teste en Porsche 718 Cayman GT4 RS Clubsport – bilen, der bruges i Porsche Sprint Challenge Scandinavia – med en Porsche-ingeniør på pitvæggen. Hver vinder får en halv testdag, hvilket inkluderer briefing, flere testpas på banen samt løbende feedback på kørslen.
Vinderne kåres ikke alene ved at køre først over stregen ved DIF DM og Rotax Max Challenge – et nedsat udvalg udpeger de to kartingtalenter, der hver især har vist særlige evner over 2026-sæsonen.


![VM i karting rykker til La Conca Image 6/11 - Atmosphere [2026 Mondokart.com FIA Karting European Championship - OK & Junior, R4 and 2026 FIA Karting Academy Trophy - Senior, R3, Asum Ring - Kristianstad (SWE), 02/08/2026] (Photo FIA Karting/KSP)](https://motorsportdanmark.dk/wp-content/uploads/2026/08/KSP_000_9852-238x178.jpg)

