Ovalrace i USA


I USA er man i fuld gang med den traditionsrige ”Month of May” der kulminerer næste weekend med berømte Indy 500. Christian Rasmussen er med i optaktsprogrammet sammen med de øvrige kørere i Indy Pro 2000, og afvikler for første gang i år løb på ovalbane. Det er dog ikke den mægtige Speedway der er tale om, men derimod den lille Lucas Oil Raceway, hvor en omgang tager ca. 20 sek. 
Christian vandt sidste år løbet på denne bane i sin mesterskabssæson i USF2000.
Løbet køres fredag. Mere info på indypro2000.com

Formel 4 i Spanien


Anden afdeling af det spanske Formel 4-mesterskab afvikles den kommende weekend på Navarra-banen i Spanien. Georg KelstrupNoah Degnbol og Sebastian Øgaard skal forsøge at følge op på de flotte resultater i åbningsløbet på Spa.

GT Endurance i Frankrig med dansk deltagelse


Anden afdeling af Endurance-delen af GT World Challenge Europe køres den kommende weekend på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig, med fem danskere til start. Det er Benjamin Goethe, Valdemar Eriksen, Nicolai Kjærgaard, Nicklas Nielsen og Mikkel O. Pedersen. I alt 47 biler til start, og løbet kan følges live på www.gt-world-challenge-europe.com/

På samme bane køres afdeling af Lamborghini Super Trofeo med Noah Watt og Kevin Rossel til start.

Karting-EM i Frankrig

Anden afdeling af EM for klasserne OK og OK Junior køres den kommende weekend på banen i Essay (Circuit International D’Aunay Les Bois), Frankrig. Et lille dusin danske kørere er til start, læs mere og følg det live hos FIA her.

Tilmeld dig DASUs elitenyhedsbrev her.