Dennis Lind er nu klar med farverne til 2013-sæsonen i Auto-G Danish Thundersport Championship. Men Roskilde-køreren viser dem først frem ved Biler i Bella 2013.
Det sker, når centeret i weekenden slår dørene op den årlige biludstilling i messecenteret i Ørestaden.
– Jeg ruller min Camaro ind i Bella Centret. Men den kommer til at se noget anderledes ud end det, folk oplevede på banerne. Mit startnummer, som er 60, går igen fra sidste år, men det er stort også det eneste, siger Dennis Lind i en pressemeddelelse.
– I år starter jeg for Team DMD. Det står for Danish Motorsport Development, og det bliver teamets farver, man kan opleve min racerbil i. Det er sort, hvid og rød, som bliver de dominerende farver.
Dennis Lind viste flere gange sin i 2012 blå og gule racer fra svenske Memphis Racing frem i spidsen af feltet. I finalen lykkedes alt dog for den unge kører, der med to sejre kørte sig op på andenpladsen i mesterskabet.
– Sidste år var lidt af et læreår for mig, men det tog lidt overhånd. Vi går ind i det for at vinde. Vi har vist, at vi kan gøre det, men i år er vi bedre forberedt til det.
Der vil være andet godt fra DTC og andre motorsportsklasser ved Biler i Bella. Racemag er naturligvis på pinden.


