Dennis Lind snuppede starten fra polesitter John Nielsen og vandt dermed sin første sejr i Auto-G Danish Thundersport Championship.

Memphis Racing-køreren kunne holde føringen hele vejen til mål foran netop John Nielsen, der dog flere gange var tæt på Camaro #60.

Hvor der i toppen ikke var overordentligt stor spænding, så blev det lidt for spændende for Casper Elgaard i starten. STARK Racing-køreren fik en god start start og var forbi både Mikkel Mac og på siden af Jan Magnussen ned ad publikumslangsiden, da han bliver ramt af den debuterende Henrik Jansen og spandt rund.

Titelkandidaten måtte holde lang tid for at få gang i DTC-raceren igen, og midt i det satte løbsledelsen safetycaren på banen. Elgaard kom dog i gang igen ved egen kraft, men safetycaren kom så sent af banen, at der var stor forvirring blandt kørerne.

For mens kørerne med Lind i spidsen trillede rundt og spejdede forgæves efter den røde Chevrolet Camaro, der agerer safetycar denne weekend, var der faktisk grønt flag. Ingen udnyttede dog den totale forvirring, og feltet trillede rundt i godt halvanden omgang på banen i adstadigt tempo.

Da der blev sat tempo på igen var det med Dennis Lind i klar føring, men med fire omgange igen var top fire igen samlet – dog uden at nogle for alvor prøvede noget. Flere gange var Mikkel Mac tæt på teamkammeraten, der med en ny motor og formentlig en defekt tandstang havde store udfordringer med at køre toptiderne.

Casper Elgaard kørte sig frem på en ottendeplads, hvilket som bekendt giver pole position til andet løb – og dermed også den sidste chance for den firedobbelte mester at sikre sig en sejr i årets DTC.

Med resultaterne er det fortsat tæt i toppen med en overhånd til Jan Magnussen, der fører foran John Nielsen og Dennis Lind.

Resultatet af Auto-G Danish Thundersport Championship, første løb ved DM-finalen:

1

Dennis Lind

2

John Nielsen

3

Jan Magnussen

4

Mikkel Mac

5

Anders Fjordbach

6

Marius Nakken

7

Kim Rødkjær Sørensen

8

Casper Elgaard

9

Ronny Vestengen

10

Jesper Sørensen

11

Henrik Jansen

12

Carsten Andersen

13

Kasper Aaskov

14

Fredrik Fjeld

15

Bjarne Nordal

Toppen i den samlede stilling før sidste løb – dårligste resultater er fratrukket:

1. Jan Magnussen 156
2. John Nielsen 143
3. Dennis Lind 142
4. Casper Elgaard 141