Dennis Lind kan ingen tilsyneladende stoppe for tiden. På Padborg Park snuppede den blot 20-årige kører sin femte sæsonsejr.
Det var fjerde sejr i træk efter DMD-køreren også tog fuldt hus ved Grand Prix Danmark senest. På Padborg Park kunne han vinde foran Marius Nakken og Anders Fjordbach efter at have startet som otter, mens titelkonkurrenterne John Nielsen og Casper Elgaard måtte ‘nøjes’ med fjerde- og sjettepladsen henholdsvist.
Ind i mellem de tidligere Essex-teamkolleger kilede sig Nicki Petersen, der dermed sluttede lige foran sin teamchef. Den unge kører udgik af første løb efter et overhalingsforsøg på Fjordbach.
Patrick Egsgaard sluttede syver foran Jesper Sørensen, der også måtte udgå af første løb.
Michael Outzen måtte udgå efter blot to omgange, da han endte i gruset for enden af langsiden, mens Elling Sebastian Aarvik blev udelukket efter først påkørsel og siden ignorering af strafbane for dén forseelse.
Resultatet af andet løb i Auto-G DTC ved Padborg Super Prix:
|
1 |
Dennis Lind | Chevrolet Camaro |
14 omgange |
|
2 |
Marius Nakken | Chevrolet Camaro Gen-5 |
|
|
3 |
Anders Fjordbach | Ford Mustang |
|
|
4 |
John Nielsen | Ford Mustang |
|
|
5 |
Nicki Petersen | Ford Mustang |
|
|
6 |
Casper Elgaard | Chevrolet Camaro Gen-5 |
|
|
7 |
Patrick Egsgaard | Chevrolet Camaro |
|
|
8 |
Jesper Sørensen | Ford Mustang |
|
|
9 |
Mikkel Johansen | Chevrolet Camaro |
|
|
10 |
Molly Pettit | Ford Mustang |
|
|
11 |
Bjarne Nordal | Chevrolet Camaro Gen-5 |
|
|
12 |
Carsten Diemer | Chevrolet Camaro |
DNF |
|
13 |
Michael Outzen | Ford Mustang |
DNF |
|
14 |
Elling Sebastian Aarvik | Chevrolet Camaro |
DQ |


