Dennis Lind satsede og vandt. På en våd bane tog den unge Roskilde-kører chancen og kørte ud på slicks, mens alle de øvrige topkørere havde valgt det sikre – og formentlig også åbenlyse valg med regndæk.

Det betød en ærgerlig andenplads til Casper Elgaard, der havde så stor føring med to omgange igen, at han end ikke kunne se John Nielsen på andenpladsen.

Susende bagfra kom dog Lind, der var helt nede som nummer 12. På 10. omgang af 12 kørte sig forbi Mikkel Mac på tredjepladsen og hurtigt var oppe og forbi Nielsen. På næstsidste omgang er det så Elgaard, der står for skud, og Lind, hvis bedste omgangstid var fem sekunder (!) bedre Elgaards bedste.

Undervejs forbryder Lind sig mod reglementet og indkasserer på næstsidste omgang en strafbane. Lind tager den dog ikke, og det konverteres til en tidsstraf på tre sekunder, hvilket dog ikke var nok til at frarøve Memphis Racing-køreren sin anden sejr denne weekend – og i år i DTC.

Bag Lind var der også placeringsbytte efter den omvendte startrækkefølge i forhold til første løb. Kim Rødkjær lå flere omgange på andenpladsen, men kunne ikke holde stand og sluttede sekser. John Nielsen sluttede treer, mens Mikkel Mac endte lige uden for podiet.

Jan Magnussen kunne ingen dog røre ved. Fukamuni Racing-køreren skulle ende helt nede som nier, hvis John Nielsen vandt løbet.

Med dobbeltsejren slutter Lind også toer i mesterskabet efter sin onkel Jan Magnussen. John Nielsen er treer.

Resultatet af andet løb ved DM-Finalen i Auto-G Danish Thundersport Championship:

Navn

1

Dennis Lind

2

Casper Elgaard

3

John Nielsen

4

Mikkel Mac

5

Jan Magnussen

6

Kim Rødkjær Sørensen

7

Fredrik Fjeld (N)

8

Anders Fjordbach

9

Marius Nakken (N)

10

Ronny Vestengen (N)

11

Kasper Aaskov

12

Jesper Sørensen

13

Bjarne Nordal (N)

14

Carsten Andersen

Stillingen i Auto-G Danish Thundersport Championship 2012:

1. Jan Magnussen 167
2. Dennis Lind 162
3. John Nielsen 158
4. Casper Elgaard 158
5. Mikkel Mac 134
6. Anders Fjordbach 81
7. Kim Rødkjær 70
8. Jesper Sørensen 59
9. Nicholai Sørensen 47
10. Michael Outzen 38
11. Bjarne Nordal 36
12. Ronny Vestengen 30
13. Kristian Poulsen 28
14. Marius Nakken 27
15. Peter Elgaard 22
16. Carsten Andersen 20
17. Peter Vesti 17
18. Kasper Aaskov 9
19. Henrik Jansen 5