Dennis Lind tog en fornem dobbeltsejr ved Grand Prix Danmark, men ikke uden bump på vejen.
DMD-køreren fik en god start og var fjerdebedst på første omgang efter at være startet otter. Oppe foran førte Casper Elgaard feltet an foran norske Marius Nakken og Jesper Sørensen.
På anden omgang kunne Dennis Lind gå forbi Sørensen, mens Jan Magnussen gik forbi Polar Seafood-køreren på omgangen efter. Marius Nakken var næste offer for nevø-onkel-duoen, der begge dykkede forbi på fjerde omgang for enden af publikumslangsiden.
Herefter kunne Dennis Lind stille og roligt hale Elgaards forspring ind med omgangstider, der var godt seks tiendedele bedre end STARK Racing-kørerens. Jan Magnussen fulgte ikke helt så godt med, og kort efter måtte teamejeren køre i paddock med en teknisk defekt, der fik motoren til at tabe kræfter.
På 10 omgang havde Lind haft kontakt med Elgaard i et par omgange, og for enden af publikumslangsiden kunne den sort/røde Camaro med #60 på siden angribe Elgaard, der i den næste højrekurve forsvarer sig og dykker ind i kurven – dog uden at Lind kunne gøre noget. Elgaard snurrer rundt efter kontakten, og straks efter får Lind besked om, at han får en stop-and-go-straf.
John Nielsen kåres dermed som vinder foran Marius Nakken og Jesper Sørensen, men ikke lang tid efter løbet er flaget af, podiet er betrådt og situationen er diskuteret i paddock, bliver faktadommen trukket tilbage og Lind kåres som vinder – og tager dermed fuldt hus med pole position og dobbeltsejr.
Casper Elgaard ender som femmer efter sin snurretur foran Mikkel C. Johansen, Nicki Petersen, Kim Rødkjær Sørensen, Patrick Egsgaard og Bjarne Nordahl. Michel Nykjær kom ikke til start i løbet grundet teknisk defekt på opvarmningsomgangen.
Resultatet af andet løb i Auto-G DTC ved Grand Prix Danmark:
|
1 |
Dennis Lind | Chevrolet Camaro |
12 omgange |
|
2 |
John Nielsen | Ford Mustang |
|
|
3 |
Marius Nakken | Chevrolet Camaro Gen-5 | |
|
4 |
Jesper Sørensen | Ford Mustang | |
|
5 |
Casper Elgaard | Chevrolet Camaro Gen-5 | |
|
6 |
Mikkel Johansen | Chevrolet Camaro | |
|
7 |
Nicki Petersen | Ford Mustang | |
|
8 |
Kim Rødkjær Sørensen | Chevrolet Camaro Gen-5 | |
|
9 |
Patrick Egsgaard | Chevrolet Camaro | |
|
10 |
Bjarne Nordal | Chevrolet Camaro Gen-5 | |
|
11 |
Carsten Diemer | Chevrolet Camaro | |
|
12 |
Jan Magnussen | Chevrolet Camaro ZZ4 | |
|
13 |
Molly Pettit | Ford Mustang | |
|
14 |
Elling Sebastian Aarvik | Chevrolet Camaro |
DNF |
|
15 |
Ronny Vestengen | Chevrolet Camaro Gen-5 |
DNF |
|
16 |
Anders Fjordbach | Ford Mustang |
DNF |
|
17 |
Michel Nykjær | Ford Mustang |
DNS |


