Robert Dahlgren og Volvo Polestar Racing har forlænget deres aftale, så den svenske stjerne nu skal være teamet de næste fire sæsoner.
Dahlgren skal køre i den nye TTA-serie i Sverige.
– Jeg er virkeligt glad for at forlænge kontrakten med Volvo Polestar Racing. Jeg trives godt her, teamet er meget professionelle og det skal blive spændende at køre i det nye TTA, siger Dahlgren i en meddelelse fra teamet.
Dahlgren har kørt for Volvo siden han kom fra britisk formelracing siden 2004. Tre svenske sølvmedaljer er det blevet til, 17 sejre, 35 pole positions og 39 podiepladser.
Med fortsættelsen i TTA ser det dystert ud for de Polestar-blå C30-racere i WTCC. Spekulationer har gået på, at Volvo ville trække sig efter denne ‘evalueringssæson’.
Volvo Polestar Racing stiller dermed med et stærkt trekløver med Fredrik Ekblom, Thed Björk og altså Robert Dahlgren. Tidligere dobbelte STCC-mester Tommy Rustad er fortsat på tale til den fjerde bil.
TTA får premiere den 12. maj på Karlskoga.