Sébastien Loeb fører an i Rallye Monte-Carlo – men det har langt fra været nogen walk-over for franskmanden på dagens fire prøvelser.
Loeb var faktisk godt 30 sekunder efter Fords stjerneskud Jari-Matti Latvala, der havde ramt (mest) rigtigt i gamblet omkring hvilke dæk, der skulle bruges på det blandede underlag.
Prøverne i bjergene over Monte-Carlo bød på både tør asfalt, pletter med is og snefald. Derfor blev der satset på nogle usædvanlige dækkombinationer, blandt andet snedæk kombineret med softs.
Dét vandt Latvala på og satte en sublim tid i løbet af formiddagens kørsel, der sendte ham i front af det 80. rally i fyrstendømmet. Men på dagens sidste prøve gik det galt, og Fords flyvende finne rullede rundt og må udgå helt af rallyet.
Flere af topkørerne var ramt af mindre uheld, men ikke desto mindre er det Dani Sordo, der beskadigede ophænget tidligere på dagen – men fortsat er toer efter Loeb. Også Petter Solberg var uheldig, men nordmanden er nu Fords absolut bedste kort på tredjepladsen foran en storoverraskende Sébastien Ogier i Volkswagens Skoda Fabia, der kører i S-WRC-klassen.
Russiske Evgeny Novikov overrasker fortsat positivt på femtepladsen foran Mikko Hirvonen og comeback-”kid” Francois Delecour.
OBS! Eurosport har netop meddelt, at de viser WRC fra og med onsdag aften. Onsdag vises sammendrag klokken 23.00.
Toppen i Rallye Monte-Carlo efter dag 1:
|
Pos |
Kører |
Bil |
Totalt |
Forskel |
|
1 |
S. LOEB / D. ELENA | CITROEN DS3 WRC |
1:30:30.1 |
|
|
2 |
D. SORDO / C. DEL BARRIO | MINI JOHN COOPER WORKS WRC |
1:31:34.3 |
+1:04.2 |
|
3 |
P. SOLBERG / C. PATTERSON | FORD FIESTA RS WRC |
1:31:35.3 |
+1:05.2 |
|
4 |
S. OGIER / J. INGRASSIA | SKODA FABIA S2000 |
1:32:51.2 |
+2:21.1 |
|
5 |
E. NOVIKOV / D. GIRAUDET | FORD FIESTA RS WRC |
1:32:56.6 |
+2:26.5 |
|
6 |
M. HIRVONEN / J. LEHTINEN | CITROEN DS3 WRC |
1:33:00.1 |
+2:30.0 |
|
7 |
F. DELECOUR / D. SAVIGNONI | FORD FIESTA RS WRC |
1:33:20.0 |
+2:49.9 |
|
8 |
P. CAMPANA / S. DE CASTELLI | MINI JOHN COOPER WORKS WRC |
1:34:39.8 |
+4:09.7 |
|
9 |
O. TANAK / K. SIKK | FORD FIESTA RS WRC |
1:34:44.1 |
+4:14.0 |
|
10 |
P. ANDERSSON / E. AXELSSON | PROTON SATRIA NEO S2000 |
1:35:03.9 |
+4:33.8 |
Se Latvalas crash her:



