Corvette Racing lå i spidsen af den historisk hårde GT2-klasse, da Jan Magnussens medkører Antonio Garcia måtte parkere #63 ude på banen kort efter klokken syv søndag morgen.
Garcia havde netop overtaget rattet fra Johnny O’Connell og var på vej ud på 226. omgang, da spanieren hørte uvant støj fra motoren i Mulsanne. I pitten så man også signalerne, men motoren døde ud før bilen nåede ned til Indianapolis-svinget.
– Det ser desværre ud til, at det var et motorhavari, vores første efter 11 års racing på Le Mans, siger Doug Fehan, der er ansvarlig for Corvette Racings.
-Vi får bilen tilbage, skiller den ad, fastslår problemet, løser det og ser fremad. Motoren kørte perfekt det ene minut, og ikke så perfekt det næste. Der var ingen indication op til det, intet tab af olietryk, ingen nedgang i performance. Det kan være magne ting, så vi undersøger det inden vi drager nogle konklusioner, siger Fehan videre.
– Der var slet ikke tegn på et problem. Pludselig var der høj støj og en motoralarm. Jeg forsøgte at få den tilbage til pitten, men det var det. Sidste år vandt vi Le Mans, og dette år er det en skam ikke at fuldføre, siger Antonio Garcia.
– Corvetterne kørte 1-2 for næsten ¾ af løbet, og jeg ser frem til næste løb nu, siger Garcia videre.
Foto: Geoffroy Barre, www.endurance-magazine.fr