Damon Hill vil gøre comeback i Volkswagen Scirocco R-Cup den 18.-19 maj, i forbindelse med DTM-løbet på Brands Hatch.

Den tidligere engelske verdensmester Damon Hill, har ikke kørt siden hans sidste Grand Prix i formel 1 i 1999. Han vil deltage i Volkswagen Scirocco R-Cup i forbindelse med en særlig event, hvor der også er deltagelse af andre tidligere motorsportsstjerner fra England. De tidligere topkørere vil deltage sammen med seriens øvrige kørere. Løbet er det tredje løb i år, ud af et program på i alt otte i Volkswagen Scirocco R-Cup.

Udover Damon Hill deltager tidligere Formel 1-kørere, såsom Mark Blundell, Perry McCarthy, Julian Bailey, Martin Donnelly and David Brabham. Formålet er at samle penge ind til velgørenhedsfonden Hill Halow Charity.

Damon Hill ser frem til begivenheden, men erkender også, at han selv samt Perry McCarthy og Julian Bailey også er noget rustne, hvad racerløb angår.

Perry McCarthy er i øvrigt manden bag velgørenhedsarrangementet på Brands Hatch til trods for det bærer Hills navn. Som kører havde han en kort periode i Formel 1 hos Andrea Moda teamet i 1992 uden at kvalificere sig, men sidenhen deltog han i en del langdistanceløb. Derudover er han for danskere nok mere kendt for at have været The Stig i BBC’s Top Gear i de to første sæsoner.