Sébastien Ogier førte en VW 1-2-3 i mål i Coates Hire Rally Australia søndag.

Ogier tog sin sjette sejr i sæsonen foran teamkammeraten og reelt den eneste kørertitel-udfordrer, Jari-Matti Latvala. Med VW-podiet sikrer den tyske fabrikant sig også konstruktørs-titlen rekordtidligt. Ikke siden 1989 er titlen faldet så tidligt.

Latvala førte rallyet lørdag, men Ogier satsede dækmæssigt lørdag og slog teamkammeraten på de hårdere Michelin-dæk.

VW-dominansen blev en realitet, da Kris Meeke blev tildelt mere end et minuts straf for at have skåret et sving lørdag. Meeke røg ned bag Hirvonen, men kørte sig forbi sin finske konkurrent og tog fjerdepladsen. Hayden Paddon sluttede sekser foran Thierry Neuville, der lørdag blev sat tilbage med knækket hjulophæng.

Elfyn Evans, Robert Kubica og Chris Atkinson rundede top ti af. Nasser Al-Attiyah vinder WRC2 og er 11. samlet.

Toppen i Coates Hire Rally Australia 2014:

 1 S. OGIER 2:53:18.0
 2 J. LATVALA 2:53:24.8 +6.8
 3 A. MIKKELSEN 2:54:36.0 +1:18.0
 4 K. MEEKE 2:55:02.0 +1:44.0
 5 M. HIRVONEN 2:55:11.6 +1:53.6
 6 H. PADDON 2:56:14.2 +2:56.2
 7 T. NEUVILLE 2:57:46.2 +4:28.2
 8 E. EVANS 2:58:28.0 +5:10.0
 9 R. KUBICA 2:59:57.8 +6:39.8
 10 C. ATKINSON 3:02:47.4 +9:29.4

Toppen i VM, kørere:

 1 Sebastien Ogier 187
 2 Jari-Matti Latvala 143
 3 Andreas Mikkelsen 110
 4 Mads Ostberg 74
 5 Thierry Neuville 73
 6 Mikko Hirvonen 73
 7 Elfyn Evans 57
 8 Kris Meeke 54
 9 Martin Prokop 37
 10 Henning Solberg 26

Næste rally er Rally de France-Alsace den 3.-5. oktober