Michael Christensen fortsætter med at vinde. Mandag tog den nykårede Renault DTC Light Cup-mester første sejr i DRL’s vintersæson.

Sæsonstarten gik på Padborg Park, hvor Ian Andersen (foto) havde taget pole position. Dén kunne han dog ikke holde, da Michael Christensen kom bedst afsted på første omgang og overtog føringen. Den holdt hele vejen til mål foran netop Andersen.

En tidligere Renault Clio Cup-specialist, Jesper Davidsen, blev bedste mand i forhjulstrækker i sin Volvo C30 på tredjepladsen.

Andet løb gav en sejr til Keld Elsner, der med den omvendte startgrid fik det optimale ud af en syvendeplads i første løb. Fra andenpladsen kunne BMW-køreren skyde af sted og vandt med mere end tre sekunder til Ian Andersen, der kæmpede sig frem i rækkerne – med Michael Christensen lige i hælene.

Som i de foregående sæsoner, så er den skarpe ende af DRL-mesterskabet domineret af BMW og Volvo-kørere. Blot en enkelt SEAT Leon TDI fandt vej til serveren med de hurtigste kører fra prækvalifikationen. Det blev en 13. og en 10. plads til Jimmy Reimer i den dieseldrevne racer.

Toppen i første løb på Padborg Park 2010:

1 Michael Christensen BMW 320si E90 Seq STCC 19 omgange
2 Ian Andersen BMW 320si E90 Seq STCC +0:00.819
3 Jesper Davidsen Volvo C30 2008 +0:07.136
4 Jesper Bayer BMW 320si E90 Seq STCC +0:10.375
5 Jesper Taulborg Volvo C30 2008 +0:14.018
6 Martin Jensen Volvo C30 2008 +0:15.047
7 Keld Elsner BMW 320si E90 Seq STCC +0:16.779
8 Jimi Arai Volvo C30 2008 +0:17.615
9 Thomas Zimdahl Volvo C30 2008 +0:20.816
10 Tim Soderhamn Volvo C30 2008 +0:22.767

Toppen i andet løb på Padborg Park 2010:

1 Keld Elsner BMW 320si E90 Seq STCC 19 omgange
2 Ian Andersen BMW 320si E90 Seq STCC +0:03.325
3 Michael Christensen BMW 320si E90 Seq STCC +0:04.292
4 Jesper Taulborg Volvo C30 2008 +0:04.589
5 Jesper Davidsen Volvo C30 2008 +0:08.458
6 Morten Wernersen Volvo C30 2008 +0:10.311
7 Thomas Zimdahl Volvo C30 2008 +0:13.908
8 Dennis Christensen Volvo C30 2008 +0:14.370
9 Carsten Sørensen Volvo C30 2008 +0:22.059
10 Jimmy Reimer SEAT Leon 2.0 TDI +0:22.609

Næste løb køres den 15. november på Watkins Glen. Inden da er der GT-premiere på A1 Ring – det sker på torsdag. Se mere på www.drl.dk

Grafik: Ian Andersen