Hartmann Honda Racings sene ankomst Tom Pedersen tager en choksejr i andet løb på Padborg Park.
Honda-køreren, der udgik af første løb, starter ved siden af Kim Holmgaard takket være den omvendte grid og tager føringen i løbet. En føring, som sønderjyden formår at holde trods intenst pres fra Jan Magnussen.
Casper Elgaard tager igen en podieplacering med en tredjeplads foran Jens Reno Møller.
Kim Holmgaard slutter femmer foran Jason Watt, der ud over gearkasseproblemer også måtte døje med 20 sekunders straf for tydelig tyvstart i et uroligt felt, hvor Kim Holmgaard ikke for alvor fik sat fart på, da starten gik.
Watt og Magnussen kæmpede hårdt i den indledende fase, hvor Magnussen på tredje omgang meg et symbolsk kunne gå inden om i Big Mag-kurven.
Helt i front ligger Tom Pedersen og Jens Reno Møller med Jan Magnussen jagtende bag de to.
På sjette omgang har Jan Magnussen lukket hullet op til Hondaen og SEATen i front, og omgangen efter taber Jens Reno Møller SEATen ud af Audi-kurven. Midtjyden holder dog bilen på banen, men må slippe andenpladsen til Magnussen.
På 13. omgang går Magnussen inden om Tom Pedersen i Big Mag-kurven, hvilket resulterer i noget kontakt mellem de to. Magnussen lader Pedersen gå forbi igen, og jagten fortsætter nu med masser af trafik på banen på de sidste omgange.
Bag dem er det tæt med Jens Møller på tredjepladsen, Jason Watt og Casper Elgaard. På sidste omgang går Elgaard forbi Jens Reno Møller for enden af langsiden, men de to kører nærmest side om side over målstregen – men med tredjepladsen til århusianeren.
Resultatet fra andet løb ved Padborg Open:
1 | Tom Pedersen | Honda | 18 omgange |
2 | Jan Magnussen | BMW 320si E90 | 0,213 |
3 | Casper Elgaard | BMW 320si E90 | 2,378 |
4 | Jens Reno Møller | Seat Leon | 2,392 |
5 | Kim Holmgaard | Seat Leon | 23,809 |
6 | Jason Watt | Seat Leon | 23,899 |
7 | Kim Morgan Jensen | BMW 320i E46 | 1:01,724 |
8 | Niels Christiansen | Toyota Corolla 2,0 | — 2 Omg — |
DTC Light Cup:
1 | Jacob Kristensen |
2 | Michael Christensen |
3 | Martin Frederiksen |
4 | Roland Poulsen |
5 | Jan Engelbrecht |
6 | Ronni Nielsen |
Christian Siepmann | |
Jan Seerup |
Foto: Thomas Norsted