Jenson Button vinder det spanske grand prix i overbevisende stil foran teamkammeraten Rubens Barrichello. Sæsonens første europæiske grand prix blev mest af alt et opvisningsløb for Brawn GP-kørerne, hvor flere af konkurrenterne snublede over hinanden.
På podiet var Mark Webber sammen med Brawn-duoen, mens Red Bull Racing-kørerens teamkammerat Sebastian Vettel endte på en fjerdeplads efter at være endt bag Felipe Massa i starten.
Rubens Barrichello formåede at få overtaget ved at overhale sin teamkammerat i starten, men Buttons modsvar var at skifte til en tostop-strategi og formåede på denne måde at sikre sig fjerde sejr af fem mulige.
Den regerende mester Lewis Hamilton måtte lide den tort at blive overhalet med en omgang, mens Ferraris Kimi Räkkönen måtte udgå med teknisk defekt.
Felipe Massa lå til en tredjeplads, da han kort før mål fik problemer og måtte sænke hastigheden og lade Vettel og Fernando Alonso gå forbi.
Toyota-duoen med Glock og Trulli var langt fra den fart, de viste i seneste grand prix i Bahrain med ren Toyota-startrække. Timo Glock kom i mål på en 14. plads, mens Jarno Trulli måtte udgå efter uheld kort efter start. Trulli røg i gruset i et forsøg på at undgå at ramme Nico Rosberg, røg tilbage på banen og ramte Adrian Sutil, mens de to Toro Rosso-biler med Sebastian Buemi og Sebastien Bourdais ramte hinanden i et forsøg på at undgå uheldet.
Racemag følger naturligvis løbende reaktionerne fra det spanske grand prix.
Resultaterne fra Spaniens grand prix:
1 Jenson Button Brawn-Mercedes
2 Rubens Barrichello Brawn-Mercedes
3 Mark Webber RBR-Renault
4 Sebastian Vettel RBR-Renault
5 Fernando Alonso Renault
6 Felipe Massa Ferrari
7 Nick Heidfeld BMW Sauber
8 Nico Rosberg Williams-Toyota
9 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes
10 Robert Kubica BMW Sauber
11 Nelsinho Piquet Renault
12 Kazuki Nakajima Williams-Toyota
13 Giancarlo Fisichella Force India-Mercedes
Udgået:
Timo Glock Toyota
Jarno Trulli Toyota
Sebastien Buemi STR-Ferrari
Kimi Räikkönen Ferrari
Sebastien Bourdais STR-Ferrari
Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes
Adrian Sutil Force India-Mercedes
Foto: Brawn GP