
Brovallen Design har som de første vist udseendet på den TTA-racer, der skal bruges i “Elitserien i Racing” 2012.
Den røde Citroën C5-racer, der reelt er en rørrammebil baseret på de biler, der køres med i TTA-serien i den kommende sæson, blev vist frem under det svenske rally i Uppsala i weekenden.
Brovallen Design, der har den mangeårige kører og teamejer Tobias Johansson som bagmand, får tidligere Carrera Cup-toer Stefan Söderberg som den ene kører.
TTA-bilerne bygger på den franske Solution F-bil og får bl.a. hybridteknologi.



