Kristian Poulsen var bedste Yokohama Trophy-kører i første løb på Brno, hvor den danske BMW-kører sluttede som femmer samlet. Rob Huff vinder igen foran sine to Chevrolet-kolleger Muller og Menu.

Michel Nykjær sluttede som 10. samlet og femmer i privatcuppen efter at have ligger otter længe og kæmpet for at komme forbi den noget langsommere Darryl O’Young.

Hong Kong-køreren samlede sig noget af et tog bag sig med sin defensive kørsel, og det kostede Nykjær flere placeringer, da først Norbert Michelisz og på sidste omgang også Javier Villa gik forbi danskeren.

Nykjær fik ellers en god start og havde tilsyneladende ikke længere de problemer med motoren, der har plaget ham i seneste afdeling. Dog fik danskeren flere skub i første sving, hvor blandt andre Gabriele Tarquini sendte ham på tværs af banen.

En anden af de store oplevelser i løbet var svenske Robert Dahlgren i Volvo C30, der også kom i karambolage i starten.Han kørte sig dog frem til en sjetteplads lige bag Kristian Poulsen.

Både Tarquini og Fredy Barth måtte køre i pit.

Danskernes fart lover godt for andet løb, hvor Michel Nykjær starter på pole position. Løbet starter klokken 15.15 og vises på Eurosport.

Resultatet af første løb i WTCC på Brno:

Kører Bil

1 HUFF Chevrolet Cruze 1.6T 10 omgange

2 MULLER Chevrolet Cruze 1.6T 0.858

3 MENU Chevrolet Cruze 1.6T 11.697

4 CORONEL BMW 320 TC 13.026

5 POULSEN BMW 320 TC 13.772

6 DAHLGREN Volvo C30 Drive 14.353

7 O’YOUNG Chevrolet Cruze 1.6T 21.288

8 MICHELISZ BMW 320 TC 21.584

9 VILLA BMW 320 TC 23.436

10 NYKJAER Sunred SR Leon 1.6T 23.731

11 BENNANI BMW 320 TC 24.146

12 MONTEIRO Sunred SR Leon 1.6T 27.624

13 ORIOLA Sunred SR Leon 1.6T 29.796

14 DUDUKALO SEAT Leon 2.0 TDI 34.209

15 TANIGUCHI Chevrolet Cruze 1.6T 34.828

16 ENGSTLER BMW 320 TC 39.038

17 SONDEREGGER BMW 320 TC 1 Lap

18 TARQUINI Sunred SR Leon 1.6T 4 Laps

19 BARTH Sunred SR Leon 1.6T