Jan Magnussen tog sin første sejr i DTC i 2009 i andet løb foran John Nielsen. Magnussen lå i løbet længe som nummer to og kørte John Nielsens forspring ind. Nielsen, der var startet i pole position, kunne med to omgange før mål ikke længere stå for presset og måtte lade Magnussen passere sig.
Jason Watt blev treer, mens James Thompson stod for heatets bedste opkørsel fra en syvende- til en fjerdeplads. Henrik Lundgaard, vinderen af første løb, kunne køre sig en placering frem i feltet til en syvendeplads.
Per Poulsen blev atter bedste Cup-kører på en samlet sjetteplads, mens Jens Møller sluttede to placeringer længere nede.
Resultat fra søndagens andet løb:
1 Jan Magnussen
2 John Nielsen
3 Jason Watt
4 James Thompson
5 Michel Nykjær
6 Per Poulsen
7 Henrik Lundgaard
8 Jens Reno Møller
9 Martin Jensen
10 Michael Carlsen
11 Casper Elgaard
12 Kasper Jensen
13 Martin Marrill
14 John Hansen
15 Kim Morgan Jensen
Udgået:
– Jens Ole Mathiesen
– Joachim Stephansen
Foto: Thomas Norsted