Emil Bernstorff deltager i denne weekend i F3 Euroseries på Nürburgring, hvor han skal følge op på det flotte resultat på Norisring.

Forventningerne til løbet på Nürburgring er høje for den unge kører. Han har god erfaring med banen, da han sidste sæson kørte i ADAC Formel Masters, hvor han i øvrigt blev nummer to i det samlede mesterskab.

– Jeg tror sandelig jeg kan tage til Nürbrugring og udfordre podiet i denne weekend. Jeg opnåede nogle brilliante resultater der sidste år, forhåbentlig kan jeg tage min viden om banen med til denne weekend og levere nogle gode resultater for mig selv og teamet, udtaler Emil Bernstorff i en pressemeddelelse.

Den kun 19 årige kører med danske aner, har I år sin debutsæson i F3 Euroseries, hvor han kører for Ma-con Motorsport. Starten I serien har ikke været nem, men sidste lafdeling på Norisring var vendepunktet for den talentfulde kører. Så med sit kendskab til banen ved Eiffelbjergene, er der god mulighed for endnu at avancere i mesterskabet.

I F3 Euroseries køres der hele tre løb, der tæller med til mesterskabet for hver løbsweekend. Klassen har desuden deltagelse af den tidligere rallyverdensmester Carlos Sainz søn, der er en af Spaniens store talenter.