Audi sejrede ikke overraskende, da andet løb i FIA World Endurance Championship (WEC) blev afviklet i de belgiske Ardenner, ved 6 Hours of Spa-Francorchamps. Det var debutløbet for hybridsatsningen, Audi R18 e-tron quattro – som dog fik kamp til stregen og måtte se sig slået af den ligeledes debuterende og opdaterede letvægts Audi R18 Ultra.

Det var således Audi R18 Ultra #3 (Romain Dumas, Loic Duval, Marc Gené) der tog sejren i LMP1 efterfulgt af de øvrige tre Audi’er #1, #4 og med Tom Kristensens Audi R18 e-tron quattro #2 på en skuffende fjerdeplads, på trods af at være startet fra pole. Et problem med lyset på Kristensens bil, betød et ekstra pitstop og #2 blev derfor tidligt sat tilbage i feltet. Bedste ikke-diesel biler var de to Lola-Toyotas fra Rebellion Racing, som sluttede flot som henholdsvis femte og sjette i klassen.

I LMP2 fik Nissan en flot 1-2-3, da både Oreca og Zytek bilerne anvender deres motor. Danske David Heinemeier Hansson i OAK Racings Morgan Judd #35 sluttede desværre også lige udenfor podiet, dog kun 15sek. fra P3. JOTA Zytek Z11SN Nissan #38 tog sejren i LMP2, på trods af en 30sek. Stop/Hold for speeding i pitlane.

GTE-Pro. skulle vise sig at blive mere interessant end man havde turde håbe, da feltet kun bestod af sølle fem biler – og Aston Martin Racing #97 måtte udgå efter blot 11 omgange pga. gearskifte problemer. Team Felbermayr-Proton #77 (Marc Lieb, Richard Lietz) tog sejren i deres Porsche 911 RSR (997) efter at have ligget i front af klassen stort set hele løbet – men blot 0.628 sek. foran AF Corse Ferrari 458 Italia #51 (Giancarlo Fisichella, Gianmaria Bruni)

Også i GTE-Am var det Porsche som førte an, og her tog IMSA Performance Matmut #67 sejren, ligeledes i en Porsche 911 RSR – 58sek. foran #88 Team Felbermayr-Protons GTE-Am satsning i endnu en Porsche ved Christian Ried, Gianluca Roda og Paolo Ruberti. AF Corse #81 Ferrari 458 Italia (Piergiuseppe Perazzini, Marco Cioci, Matt Griffin) tog sidste podieplacering.

Den nye hybridteknologi bag R18 e-tron quattro skulle stå sin test, og viste sig virkelig stærk i det glatte føre – da løbet startede på en temmelig regnvåd bane var e-tron bilerne op til tre sekunder hurtigere, men da banen begyndte at tørre op efter ca. 30min. mistede e-tron bilerne overtaget, og skulle vise sig både at være mere drilske at køre, samt være hårdere ved dækkene. Audi #1 oplevede en baghjulspunktering, i et forsøg på at tripplestinte dækkene, og siden da var Audi meget opmærksomme på dækkenes beskaffenhed.

Hurtigste tid i LMP1 blev sat af Fässler i Audi #1, men det var dog på friske slicks-dæk og lavt brændstof indhold. Både Audi #1 og #2 havde flere afkørsler som følge af pludselig voldsom understyring, og en hurtig bedømmelse af Audi R18 e-tron quattro styrker/svagheder viser, at der er noget at arbejde på i Audi teamet forud for næste WEC løb, som afvikles på Le Mans til juni.

Racemags evaluering af Audi R18 e-tron quattro efter debutløbet på SPA:

– Tendens til understyring.
– Hårdere ved dækkene.
– Langsommere end R18 Ultra i tørvejr.
+ Hurtigere end R18 Ultra i regnvejr.

 

Foto: WEC / Florent Gooden

 

Resultatet fra WEC 6 Hours of Spa-Francorchamps:

3 LMP1 Audi R18 Ultra Romain Dumas, Loic Duval, Marc Gené 160 2’02.437
1 LMP1 Audi R18 e-tron quattro Marcel Fässler, André Lotterer, Benoit Tréluyer 160 2’01.851
4 LMP1 Audi R18 Ultra Marco Bonanomi, Oliver Jarvis, 159 2’02.868
2 LMP1 Audi R18 e-tron quattro Dindo Capello, Tom Kristensen, Allan McNish 159 2’03.271
12 LMP1 Lola B12/60 Coupé – Toyota Nicolas Prost, Neel Jani, Nick Heidfeld 156 2’07.145
13 LMP1 Lola B12/60 Coupé – Toyota Andrea Belicchi, Harold Primat, 155 2’06.534
21 LMP1 HPD ARX 03a – Honda Nick Leventis, Danny Watts, Jonny Kane 154 2’08.046
38 LMP2 Zytek Z11SN – Nissan Simon Dolan, Sam Hancock, 151 2’10.488
25 LMP2 Oreca 03 – Nissan John Martin, Robbie Kerr, Tor Graves 151 2’10.494
48 LMP2 Oreca 03 – Nissan Jody Firth, Warren Hughes, Brendon Hartley 151 2’10.357
35 LMP2 Morgan – Judd David Heinemeir Hansson, Bas Leinders, 150 2’11.473
22 LMP1 HPD ARX 03a – Honda David Brabham, Karun Chandhok, Peter Dumbreck 150 2’08.516
45 LMP2 Oreca 03 – Nissan Jack Clarke, Bastien Brière, Jens Petersen 149 2’12.498
28 LMP2 Lola B12/80 Coupé – Nissan Fabien Giroix, Maxime Jousse, Stefan Johansson 148 2’13.036
17 LMP1 Dome S102.5 – Judd Sébastien Bourdais, Nicolas Minassian, 147 2’06.922
41 LMP2 Zytek Z11SN – Nissan Christian Zugel, Ricardo Gonzalez, Elton Julian 147 2’11.901
24 LMP2 Morgan – Judd Jacques Nicolet, Matthieu Lahaye, Olivier Pla 144 2’11.296
77 LMGTE Pro Porsche 911 RSR (997) Marc Lieb, Richard Lietz, 144 2’20.954
51 LMGTE Pro Ferrari F458 Italia Giancarlo Fisichella, Gianmaria Bruni, 144 2’20.479
59 LMGTE Pro Ferrari F458 Italia Frédéric Makowiecki, Jaime Melo, 143 2’20.116
71 LMGTE Pro Ferrari F458 Italia Andrea Bertolini, Olivier Beretta, 141 2’20.968
67 LMGTE Am Porsche 911 RSR (997) Nicolas Armindo, Raymond Narac, Anthony Pons 139 2’22.207
29 LMP2 Lola B12/80 Coupé – Nissan Jean-Denis Deletraz, Keiko Ihara, 139 2’14.270
88 LMGTE Am Porsche 911 RSR (997) Christian Ried, Gianluca Roda, Paolo Ruberti 139 2’22.085
49 LMP2 Oreca 03 – Nissan Luis Perez Companc, Soheil Ayari, Pierre Kaffer 139 2’09.927
81 LMGTE Am Ferrari F458 Italia Piergiuseppe Perazzini, Marco Cioci, Matt Griffin 138 2’22.342
50 LMGTE Am Chevrolet Corvette C6-ZR1 Patrick Bornhauser, Julien Canal, Fernando Rees 137 2’25.572
58 LMGTE Am Ferrari F458 Italia Pierre Ehret, Franck Montecalvo, Gunnar Jeannette 137 2’23.358
32 LMP2 Lola B12/80 Coupé – Lotus Luca Moro, Kevin Weeda, James Rossiter 137 2’13.183
26 LMP2 Oreca 03 – Nissan Nelson Panciatici, Pierre Ragues, Roman Rusinov 136 2’10.072
55 LMGTE Am Porsche 911 RSR (997) Joël Camathias, Markus Palttala, Paul Daniels 134 2’26.531
57 LMGTE Am Ferrari F458 Italia Tracy Krohn, Niclas Jönsson, Michele Rugolo 129 2’22.892
23 LMP2 Oreca 03 – Nissan Franck Mailleux, Olivier Lombard, Jordan Tresson 128 2’10.745
44 LMP2 HPD ARX 03b – Honda Vicente Potolicchio, Ryan Dalziel, Stéphane Sarrazin 123 2’09.835
15 LMP1 Oak Pescarolo – Judd Guillaume Moreau, Bertrand Baguette, Dominik Kraihamer 151 2’08.012
31 LMP2 Lola B12/80 Coupé – Lotus Thomas Holzer, Mirco Schultis, Renger Van Der Zande 124 2’12.463
43 LMP2 Norma M200P – Judd Philippe Thirion, Philippe Haezebrouck, 83 2’18.719
40 LMP2 Oreca 03 – Judd Michel Frey, Jonathan Hirschi, Ralph Meichtry 45 2’15.359
70 LMGTE Am Chevrolet Corvette C6-ZR1 Jean-Philippe Belloc, Christophe Bourret, 39 2’28.837
97 LMGTE Pro Aston Martin Vantage V8 Adrian Fernandez, Stefan Mücke, Darren Turner 11 2’39.767
61 LMGTE Am Ferrari F458 Italia Robert Kauffman, Brian Vickers, Rui Aguas 0