Audi giver verdenspremiere til deres hybridracer den 29. februar.

Det offentliggør Tom Kristensens tyske arbejdsgiver nu. Hybridbilen, der er en efterfølger til sidste års Le Mans-vinder R18, bliver præsenteret foran verdenspressen den 29. februar i München.

Det sker ved Audis årlige pressekonference, der løber af stablen dagen efter i Münchens lufthavn.

Ifølge en meddelelse er hybridraceren til LMP1 det ‘det vigtigste og måske mest ambitiøse projekt’.

Audis efterfølger til R18 skal op imod Toyotas nye benzin-hybrid TS030 hybrid, når starten til WEC-sæsonen går. En nylig regelændring betyder, at kun den bedstplacerede af et teams biler tæller til mesterskabet, ligesom de blot seks bedste resultater tæller med.