Det var igen Audi-front i tredje træning i streg i ILMC på Spa-Francorchamps. Denne gang var det Le Mans-vinderne fra 2010 med Bernhard/Dumas/Rockenfeller, der satte tiden i LMP1.
R18’eren med #1 var tre tiendedele bedre end søsterbilen med #2, mens Tom K’s Audi med #3 var firer. Peugeot 908 #9 sneg sig ind mellem Audi-trioen.
I GTE-klassen var det igen Ferrari 458, der satte tempoet – igen med AF Corses #51 med Fisichella og Bruni foran Team Felbemayr-Proton-Porschen. Allan Simonsen og Dominik Farnbacher markerede sig igen helt i front i Hankook-Ferrarien på tredjepladsen i klassen.
De to JetAlliance-Lotus sluttede som nummer 50 og 53 samlet.
Se fuldt resultat her (åbner nyt vindue)
Kvalifikation køres opdelt for LM og GTE – følg det her via livetiming.
Foto: Audi Motorsport



