Brasiliens VM-afdeling på Curitiba-banen har levet en omtumlet tilværelse denne sæson. Og nu er løbet, der skulle køres i juli, erstattet af den første WTCC-afdeling i Argentina.

Det brasilianske WTCC-løb skulle have været afviklet på Curitiba-banen som annonceret i december 2012. I en senere kalender fra marts var Brasilien væk, mens to afdelinger på endnu ikke offentliggjorte baner fremgik. Brasilien skulle dog senere få den ene afdeling alligevel.

Nu er det så endeligt afgjort, at det ikke bliver Curitiba og Brasilien, som WTCC gæster. Det bliver i stedet Termas de Rio Hondo i Argentina, der for nyligt blev renoveret for at kunne afvikle MotoGP.

Angiveligt skulle det være logistik-årsager, der ligger til grund for kalenderændringen.

Det bliver dog først i 2014, at de kommer forbi. I mellemtiden kan argentinerne glæde sig over WTCC-afdelingen den 4. august.

Næste løb i FIA WTCC er dog allerede denne weekend i Moskva.

Fotoet viser Michel Nykjær i sidste års VM-afdeling i Curitiba.