2011 ser snart det ternede flag, men inden vi åbner champagnen og hopper, danser eller vælter ind i det nye år, så kigger vi en gang i bakspejlet på året der er gået i motorsportsverdenen.
Vi gør det dog ikke helt uden lidt navlepilleri. Vi gør det nemlig ved at se på de mest læste historier på sitet. Og at dømme ud fra den top ti, vi har samlet sammen her, så har det været et år præget af triste begivenheder og dramatiske øjeblikke.
10 STCC på tv
Det kan godt være, at det skortede på dansk deltagelse i det ’skandinaviske’ mesterskab STCC. Danskerne fulgte dog godt med på Racemag alligevel, viser statistikkerne, og en af artiklerne har da også fundet plads blandt de ti mest læste for året.
9 Magnussen kritisk over mangel på respekt
Magnussen, Mike Rockenfeller og Allan McNish var blandt de kørere, der var involveret i crash i årets Le Mans, hvor også langsommere kørere var involveret. Flere kørere meldte sig i koret af kritikere over nogle af kørerne, der forårsagede unødige påkørsler.
8 Pirro/Heiselberg vandt ProAm-løb i CHGP
Emanuelle Pirro og Jan Heiselberg tog den samlede sejr i et noget skandaleombrust CHGP 2011. Det gjorde også udslag i statistikken for året, der er gået.
7 Peugeot-kører forsvarer hovedløse manøvrer
Mere Le Mans. Anthony Davidson stillede sig uforstående over for kritikken af Marc Genés åbenlyst svinske kørsel over for Le Mans-frontmanden Andre Lotterer. De beskidte moves tiltrak sig stor, negativ opmærksomhed i pitlane på La Sarthe, men også blandt Racemags læsere.
6 Se Magnussens Le Mans-crash her
Jan Magnussen udgik tidligt søndag morgen efter et sammenstød med en GT-konkurrent, der skulle overhales med en omgang. Magnussen slap med skrækken, mens Christian Ried i Felbemayr-Porschen måtte forbi hospitalet med bl.a. hjernerystelse.
5 Kubica crasher alvorligt i italiensk rally
Mere crash – desværre. Robert Kubicas F1-sæson og måske karriere blev sat på standby, da han crashede alvorligt i et italiensk rally før F1-sæsonen gik i gang.
4 Mindeord: Stort tab for dansk roadracing
Thomas Harding fylder meget i årets statistik, hvilket understreger budskabet i Racemags MC-skribent Jesper Sundstrøms mindeord – at Harding har betydet ufatteligt meget for roadracingen her i landet.
Le Mans trækker bare mange læsere – og det gør også Racemags sammenfatning af de danske kørere i langdistanceklassikeren.
2 Le Mans på tv – her er sendetiderne
Le Mans er ufatteligt populært blandt danskerne. Og Racemags oversigt over sendetiderne blev den mest læste artikel i årets løb.
Det var en på alle måder trist besked, der kom fra Padborg Park søndag den 29. maj. Thomas Harding var afgået ved døden efter en ulykke.
Godt nytår!