
Nils Finderup har begået en kronologisk og dybtgående biografi af en af vor tids allerstørste racingstjerner. Trods to VM-titler og en stribe rekorder, er der endnu ikke mange bøger på markedet om Sebastian Vettel. Finderups udgivelse Knægten, der blev konge, tager læseren gennem den næsten magiske rejse fra da Vettel som treårig satte sig i karten første gang, til han kunne sikre sig sin anden VM-titel i træk.
Knægten, der blev konge beskriver Vettels karriere detaljeret og nuanceret samt hvem der har krydset Heppenheim-sensationens karrierevej, lige fra familien, de tidligere teamchefer og sponsorer til Red Bull-stifter Mateschitz og Adrian Newey.
Knægten, der blev konge, er et must for alle F1-elskere, da bogen – ud over at fortælle en perlerække af røverhistorier fra Vettels faktisk korte karriere, også er godt krydret med private fotos samt pletskud fra Red Bull Racings fabelagtige arkiv.
Knægten, der blev konge giver på sine 192 sider en detaljeret fortælling om Heppenheim-vidunderets vej op ad karrierestigen. En karriere, der ikke har været helt så ligetil, som man måske skulle tro. Vettel har lidt en stribe nederlag til kørere, der dog siden har måttet finde sig i at kigge ind i hækvingen på Red Bull Racing-bilen.
Finderup fortæller i kronologisk orden om den unge tysker, der som purung knægt forgudede Michael Schumacher – køreren, som senere skulle blive mentor og overtale Race of Champions til at give den unge formelkører chancen. En chance, han som bekendt tog.
I motorsport er der kun plads til tabere, hvis de virkelig insisterer på at betale for det.
Det er en historie om den første kontakt med Red Bull, der har fulgt Vettel siden kartingdagene, om det politiske spil bag F1 og om polske medier, der går amok i løgnhistorier for at booste Kubicas chancer hos BMW.
Bogen fortæller detaljeret om de første testkørsler hos BMW Sauber, kontraktspillet mellem BMW og Red Bull og endelig chancen hos Toro Rosso, da Sébastien Bourdais blev vejet og fundet, øh, for langsom. Den første lange tid hos Toro Rosso var en udfordring, men så kom gennembrudet i Monaco og siden dén sejr, som teamet, i Minardi-dagene, aldrig rigtig var i nærheden af.
Knægten, der blev konge, er en af faktisk få bøger om Vettel på markedet, så danske Finderup har begået en genistreg ved at kortlægge karrieren. Det er læsning, der er interessant allerede nu, men den vil med garanti også holde underholdningsværdien i en årrække og kan tages frem, når Red Bull-talentet en dag træder tilbage.
Husk! Du kan vinde bogen med Racemag – klik her
Bogen er set til 143,65 på Saxo.com.
Sideantal: | 192 | |
Indbinding: | Hæftet | |
Forlag: | Finsen | |
Udgivet: | 01-03-2012 | |
Udgave: | 1 | |
Originalsprog: | Dansk | |
ISBN-10: | 8798982656 | |
ISBN-13: | 9788798982654 | |