En kvartet af kørere har endnu mulighed for at vinde VM – selvom det nok mere realistisk er en trio, da fjerdeplacerede Lewis Hamilton blot har en matematisk chance for at vinde.

Se spilforslag, odds og meget mere på www.tipsomtips.com

Dermed er en historisk tæt F1-sæson på vej mod sin afgørelse. Og sjældent har spændingen været større, så det nye pointsystem må kunne udråbes som en af vinderne i år.

Sebastian Vettel sluttede som toer sidste år og har længe været en af forhåndsfavoritterne i år. Men den unge tysker har begået besynderlige fejl, eksempelvis i Tyrkiets Grand Prix og i Belgiens Grand Prix.

Som treer i den øjeblikkelige VM-stilling kan tyskeren ikke selv afgøre VM-titlen. Det skal faktisk gå ret galt for Webber og Alonso, hvis den unge Red Bull-kører skal tage titlen med til Heppenheim.

Sådan bliver Vettel verdensmester:

  • Hvis han vinder og Fernando Alonso maksimalt ender på en femteplads. Slutter Webber i det tilfælde toer, så er alle tre á point. Vettel vinder da i den direkte sammenligning med første-, anden- og tredjepladser.
  • Hvis Vettel slutter toer, så må Fernando Alonso maksimalt bliver nier – Webber højest femmer.

Sådan bliver Alonso verdensmester:

  • Hvis han vinder eller bliver toer
  • Hvis han bliver treer eller firer – så længe Webber ikke vinder
  • Hvis han bliver femmer, og hverken Webber eller Vettel vinder
  • Bliver han sekser, så må Webber højest blive treer og Vettel højest toer

Mark Webber kan tage sit første verdensmesterskab, hvis:

  • Han vinder, og Fernando Alonso maksimalt bliver treer
  • Han bliver toer, og Alonso maksimalt bliver sekser – forudsat, at Vettel ikke vinder
  • Hvis han bliver treer, så må Alonso maksimalt komme ind på syvendepladsen og Vettel maksimalt på andenpladsen.
  • Osv.

Kan Lewis Hamilton overraske?

Det er sket før. Felipe Massa var verdensmester i 2008, indtil briten i sidste sving på sidste omgang satte en overhaling ind og lige nøjagtigt sikrede sig VM. Lewis Hamilton skal dog vinde løbet for at blive verdensmester – Alonso må så ikke tage point, og Webber må højest blive sekser, mens Vettel højest må blive treer.

Alt i alt er der lagt op til et drama søndag på Yas Marina Circuit.

For den aktuelle VM-stilling, se her.

Foto: Paul Gilham/Getty Images