Hvor længe kunne Fernando Alonso tøjre sit berømte og berygtede temperament i en bil, der underperformer på det groveste?

Det spørgsmål har man hørt igen og igen, siden den dobbelte verdensmester skiftede Ferrari-sædet ud med en plads bag rattet i en af de to McLaren-Hondaer før denne sæson.

Svaret på spørgsmålet faldt i dag, og det var bestemt ikke muntre toner, der fløj ud af munden på spanieren, efter McLarens ingeniører høfligt, men bestemt bad Alonso om at spare på benzinen.

“No, I am not going to do that. I won’t do that. I dont want to drive around like an amateur”, rasede Alonso over radioen mod sine kollegaer i pitten.

Årsagen til, at Honda-motoren pludselig også har fået problemer med benzinforbruget skyldes, at de op til det Canadiske Formel 1-grandprix har brugt nogle af de tilgængelige tokens til at forbedre den mildt sagt sløje britisk-japanske racerbil.

Dermed tyder det på, at McLaren ikke umiddelbart kom det skridt videre i udviklingen af bilen, som de formentlig havde håbet på – også selv man skal se brugen af tokens som en langsigtet investering for at gøre bilen konkurrencedygtig.

Alonsons teamkammerat, Jenson Buton, var ligeledes ude med åbenmundet kritisk under løbet, men med en smule mere beherskelse. Begge kørere endte da også med at måtte parkere raceren i pitten efter instrukser fra selv samme sted. Et ikke godkendt race af det store team, hvor panderynkerne efter et godkendt Monaco-grandprix igen er til at få øje på.

Under Alonsos svada mod egen stab, bød det canadiske Formel 1-grandprix ikke på nogen overraskelser. Mercedes dominerede fra start til slut – med Lewis Hamilton og Nico Rosberg på 1. og 2. pladsen foran Bottas, Raikkonen og en hårdt kæmpende Sebastian Vettel på 5. pladsen, der efter en straf måtte starte helt tilbage i feltet.

En lille sjov note til historiebøgerne blev, at Mercedes høstede teamets første triumf i Canada til dato.

Stillingen følger opdaterer vi senere.

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her