Et svindende felt i seneste afdeling af ELMS på Donington får nu den europæisk-baserede langdistanceserie til aflyse de to resterende løb.

Blot en LMPC-bil og tre GTE-biler deltog i løbet, og det får nu arrangørerne til at tænke anderledes. Med to aflyste afdelinger mangler en finale, og den falder i stedet sammen med ALMS-finalen, der køres på Road Atlanta – det såkaldte Petit Le Mans.

Dermed får de to serier mulighed for at fremvise lidt større felter, end det ellers har været tendensen. I ALMS deltog blot tre LMP1-biler, to LMP2-biler, seks LMPC-biler og 10 GTE-biler ved seneste afdeling på Mosport.

ELMS har ellers i sidste halvdel af sæsonen åbnet op for GTC-biler, herunder Porsches, Ferraris og Lotus’ cup-racere.

Senest har også SRO meddelt, at de fra næste sæson ikke længere vil promovere FIA GT1 World Championship og FIA European GT3 Championship – begge klasser, der har lidt under hensygnende felter.

Petit Le Mans køres den 17.-20. oktober. Løbsdistancen er på 1000 miles eller maksimalt 10 timer.