Andet løb i American Le Mans Series blev natten til søndag afviklet i gaderne i Long Beach, Californien. Det blev et løb, fyldt med dramatik fra start til slut og intet var givet førend det ternede flag.

Jan Magnussens makker Antonio Garcia startede i Corvette Racings #3 bag Joey Hand i BMW #56, og foran Tommy Milner i Corvette Racing #4, men på åbningsomgangen har Garcia kontakt med Hand og mister kølerhjelmen, teamet vælger ikke at udbedre skaden og både Garcia og Magnussen kæmper løbet igennem med en ikke optimal aerodynamik og lettere understyring. Det lykkedes længe, at holde sig i podieplaceringerne – men Scott Sharp i Extreme Speed Motorsports #01 Ferrari laver et frækt skinangreb, og derefter en manøvre for at optimere sin udgangshastighed, trækker forbi Magnussen og snupper P3.

Tommy Milner og Oliver Gavin leverer en overlegen indsats i #4 og Gavin sætter løbets hurtigste GT-tid samt kører klassesejren hjem for Corvette Racing, foran Dirk Mueller/Joey Hands #56 BMW. Magnussen og Garcia slutter P4.

– Denne sejr, er virkelig, virkelig tilfredsstillende, siger Oliver Gavin. Det hele gik bare vores vej i dag, somme tider må man bare få det bedste ud af andres uheld, præcis som de ville gøre, hvis rollerne blev byttet rundt, i dag var en af de dage for os. Det var Tommys første sejr i ALMS og med Corvette Racing, så jeg er utrolig glad på hans vejne eftersom han ikke satte en fod forkert fra starten, og undgik al skubben og masen på de første omgange. Han måtte til tider presse sine dæk ret hårdt, for at holde sig foran den jagtende flok, men gav mig nogle gode råd forud for mit stint, og det gjorde helt sikkert en forskel.

Løbet slutter efter kun tre omgange for Black Swan Racing i LMP2, da Timothy Pappas påkører en Lotus Evora hårdt, da den er spunnet på banen i et blindt sving og ingen gule flag advarer om episoden, Pappas havde efterfølgende ikke pæne ord til overs for flag marshals.

Danske David Heinemeier Hansson bringer tidligt i løbet sin Conquest Endurance #37 Morgan i front af LMP2 og når at sætte den hurtigste tid i klassen inden han afleverer bilen til Martin Plowman fra en 11 sekunders føring. Desværre idømmes Plowman kort efter en stop-and-go for overskridning af hastighedsbegrænsningen i pitten, men generobrer føringen. Men med kun 10 minutter tilbage af løbet, må Plowman pitte for et splash-dash og mister sin klasseføring til Christophe Bouchut i Level 5 Motorsports #055 HPD ARX-03b, som tager LMP2 sejren.

– Jeg fik en fantastisk start, og nød bare at skære mig igennem trafikken. Men super ærgeligt, at se en samlet tredjeplads smuldre mellem fingrene pga. problemer, skriver David Heinemeier på twitter. Det var et fantastisk løb idag, men også utroligt frustrerende, førte klassen med en stor margin og havde bilen til at vinde – men sådan skulle det ikke gå…

LMP1 skulle udvikle sig til en ren duel, mellem Dyson Racings #16 Lola B12/60 og Muscle Milks #6 HPD ARX-03a. Chris Dyson må mod slut køre økonomisk, for at undgå et ekstra pitstop, og ender med at køre tør på løbets sidste omgang, men holder sin andenplads. Klaus Graf kører Muscle Milk til samlet sejr, og Eric Lux/Michael Marsal tager uundgåeligt sidste trin på skamlen i LMP1.

Toppen af de fire klasser:

1.    Luhr/Graf             HPD ARX-03a Honda    (1, P1)    86
2.    Smith/Dyson       Lola B12/60 Mazda         (2, P1)    86
15.  Marsal/Lux          Lola B11/66 Mazda          (3, P1)    83

3.    Papow/Dalziel     Oreca FLM09        (1, PC)    85
4.    Guasch/Gidley    Oreca FLM09        (2, PC)    84
5.    Bennett/Braun    Oreca FLM09        (3, PC)    84

10.   Tucker/Bouchut               HPD ARX-03b Honda     (1, P2)    83
17.  Hansson/Plowman        Morgan/Nissan                 (2, P2)   83
33.  Pappas/Bleekemolen       Lola B11/80 HPD              (3, P2)     1

6.    Milner/Gavin                  Corvette C6-ZR1            (1, GT)    84
7.    Hand/Mueller                 BMW E92 M3                (2, GT)   84
8.    Overbeek/Sharp             Ferrari F458 Italia        (3, GT)   84
9.    Garcia/Magnussen     Corvette C6-ZR1            (4, GT)   84

23.    Lesaffre/Faulkner      Porsche 911 GT3 Cup    (1,GTC)    79
24.    MacNeil/Keen            Porsche 911 GT3 Cup    (2,GTC)    79
25.    Cumming/Valiante    Porsche 911 GT3 Cup    (3,GTC)    79

Foto: ALMS – Gavin/Milner, Long Beach 2012