Resultatmæssigt var den 79. udgave af Le Mans ikke den store oplevelse for Allan Simonsen, men det var til gengæld den massive, danske opbakning på banen og rundt i de danske lejre.

Sammen med de øvrige danske kørere var Hankook Team Farnbacher-køreren fredag på besøg i FDM Motorsports, K Rejsers og Grand Prix Tours’ lejre for at fortælle om forventningerne til løbet. Og Simonsen glæder sig især over danskernes opbakning.

– Det er virkeligt fedt med alle danskerne på banen og i lejrene. Det kan vi jo takke John, Tom og de danske rejsebureauer for, de laver nogle fede ture, som appellerer til en masse forskellige danskere, siger Allan Simonsen til Racemag.

– De mange danskere tager rigtigt godt imod os, når vi kommer rundt i lejrene, det skaber en fed stemning, også inde i byen til paraden. Det gør en stolt, slutter Simonsen.

[nggallery id=80]

Foto: DPPI