Grand Prix Danmark har i mange år været højdepunktet for dansk banesport. I den kommende weekend går det løs igen på FDM Jyllandsringen, hvor Danish Thundersport Championship, anført af Jan Magnussen, Casper Elgaard og John Nielsen kommer til at give fuld pedal for – forhåbentligt – en fyldt publikumslangside på den midtjyske bane.
Mere end 20 biler er klar på gridden, når dansk motorsports kongeklasse indtager asfalten, og med Casper Elgaard i en kneben føring foran Jan Magnussen efter den sjaskvåde løbweekend på Ring Djursland, er der lagt op til herrerace. Udenfor top 3 er der også udsigt til spændende dyster. Blandt andet kan man forvente at de fire yndlinge fra FP Racing vil gøre endnu et forsøg på at komme op og snuse til topplaceringerne, ligesom Mikkel C. Johansen igen vil gøre sit for at køre fra sin ex-teamkammerat, Ronnie Bremer.
Supportklasser og publikumsfavoritter
Blandt supportklasserne bliver First Stop SSC-klassen uden tvivl publikums favorit – måske kan den endda konkurrere om titlen “kongeklasse” – når i alt 43 toptunede biler fra hele Skandinavien sætter hinanden stævne på FDM Jyllandsringen i det, de kalder for Nordisk Cup. Det store deltagerantal betyder, at klassen deles i to; klasse 1-2 bliver de hurtigste biler og 3-4 de mindre hurtige. I det danske mesterskab har 17-årige Mikkel O. Pedersen føringen foran Christian Siepmann og Jørgen Hansen.
I Yokohama Super Cup fortsætter den spændende kamp, vi så på Ring Djursland, hvor flere forskellige mærker, modeller og racerkørere blandede sig i topkampen. Om Jacob Borum bliver i stand til igen at overraske turbobilerne med sin efterhånden velholdte, men aldrende, Honda Integra, vides ikke – men hvis vejrguderne sender vand ned over banen, er chancen der bestemt. Ellers kommer kampen formentligt til at stå mellem Martin Andersen og hans Seat Leon Supercopa mod kørere som Nicki Kristensen i Seat Ibiza Cupra og Lasse M. Sørensen i VW Polo GTi. Sidste års DTC-gæstekører, Frederik Vodder, skal man også holde øje med. Den tidligere 1600 Challenge- og Peugeot Spider Cup-kører kan vise sig at være en trussel mod de etablerede kørere.
Blandt de andre supportklasser er Citroën DS3 Cup, der forventes at stille med omkring 12 biler til løbsweekenden. Også Yokohama 1600 Challenge kommer til at levere spændende racerløb, mens de små Legends Cup-racere med garanti vil vinde publikums hjerter med deres underholdende og til tider chokerende tætte race. Og dét i racerbiler, der i grove træk kan køres på et solidt husholdningsbudget.
Som vanligt begynder festlighederne allerede fredag eftermiddag, hvor de første træningssessioner begynder kl. 15.00.
Tidsplan for Grand Prix Danmark (med forbehold for ændringer)
| Fredag den 29. august 2014 | ||
| 15:05 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2-3-4 | Købetræning |
| 15:45 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Træning |
| 16:20 | Yokohama 1600 Challenge | Træning |
| 16:45 | Citroën DS3 Cup | Træning |
| 17:10 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2 | Træning |
| 17:30 | FirstStop Special Saloon Kl. 3-4 | Træning |
| Lørdag den 30. august 2014 | ||
| 09:05 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Træning |
| 09:40 | Youngtimer | Tidtagning |
| 10:05 | Yokohama 1600 Challenge | Tidtagning |
| 10:30 | Yokohama Super Cup | Tidtagning |
| 10:55 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2 | Tidtagning |
| 11:15 | FirstStop Special Saloon Kl. 3-4 | Tidtagning |
| 11:35 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Tidtagning |
| 11:55 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Super Pole |
| 12:15 | OK Mobil 1 Legend Car Cup | Træning |
| 12:30 | Citroën DS3 Cup | Tidtagning |
| 13:00 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Kvalifikationsheat 1 |
| 13:25 | OK Mobil 1 Legend Car Cup | Tidtagning |
| 13:50 | Youngtimer | Løb 1 |
| 14:15 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2 | Løb 1 |
| 14:40 | FirstStop Special Saloon Kl. 3-4 | Løb 1 |
| 15:05 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Kvalifikationsheat 2 |
| 15:30 | Yokohama Super Cup | Løb 1 |
| 15:55 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 5 – Finale |
| 16:25 | Yokohama 1600 Challenge | Løb 1 |
| 16:50 | OK Mobil 1 Legend Car Cup | Løb 1 |
| 17:15 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Tidtagning |
| 17:35 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Super Pole |
| Søndag den 31. august 2014 | ||
| 10:05 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2 | Løb 2 |
| 10:35 | FirstStop Special Saloon Kl. 3-4 | Løb 2 |
| 11:00 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Warm up |
| 11:20 | Citroën DS3 Cup | Løb 1 |
| 12:05 | OK Mobil 1 Legend Car Cup | Løb 2 |
| 12:10 | Yokohama Super Cup | Løb 2 |
| 12:35 | Youngtimer | Løb 1 |
| 12:55 | Underholdning | |
| 13:05 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Kvalifikationsheat 1 |
| 13:30 | Yokohama 1600 Challenge | Løb 2 |
| 13:55 | FirstStop Special Saloon Kl. 1-2 | Løb 3 |
| 14:15 | Underholdning | |
| 14:25 | FirstStop Special Saloon Kl. 3-4 | Løb 3 |
| 14:50 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Gridshow |
| 15:20 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Kvalifikationsheat 2 |
| 15:45 | Yokohama Super Cup | Løb 3 |
| 16:10 | Auto-G Danish Thundersport Championship | Afd. 6 – Finale |
| 16:40 | OK Mobil 1 Legend Car Cup | Løb 3 |
| 17:05 | Youngtimer | Løb 2 |
| 17:30 | Citroën DS3 Cup | Løb 2 |


