DTC-serien risikerer at skulle køres uden en af landets helt store motorsportshelte, når sæsonen går i gang den sidste weekend i april på Jyllandsringen.
Der tegner sig ellers et stærkt felt med 26 tilmeldte biler, herunder med Jan Magnussen som en af de helt store favoritter.
Til trods for alle de mange positive tiltag for serien, der bl.a. bliver vist på TV2 Sport, skriver JydskeVestkysten i dag, at John Nielsen overvejer ikke at stille op til start.
“Du kan sige, at jeg næsten altid har været med, men sådan behøver det jo ikke at være fremadrettet”, udtaler John Nielsen til avisen.
Veteranen påpeger, at hans fremtid ikke er i en racerbil, men at jobbet som motorsportsekspert på Viasat trækker kraftrigt i ham – et job der kommer til at kulminere med DTC’s løbskalender, fordi han bl.a. skal speake formel 1.
“Men det er jo også muligt, at man måske vil se mig i en anden rolle omkring DTC”, lyder meldingen fra John Nielsen til JydskeVestkysten.


