Den danske DTC-kører har indgået aftale med NASCAR-team omkring 2015.
Den kun 19-årige Nicki Petersen har efter to sæsoner i DTC taget et stort spring mod en professionel karriere. I 2015 bliver aarhusianeren at finde i NASCAR-serien. Ifølge en meget kortfattet pressemeddelelse brugte Nicki den forgangne weekend sammen med teamet med henblik på at diskutere fremtidsplaner, og i løbet af weekenden blev en kontrakt underskrevet.
Nicki vil sideløbende med det nye eventyr deltage i udvalgte DTC-løb for Danpor Motorsport.
Det har endnu ikke været muligt at få nærmere informationer fra Nicki Petersen, der p.t. forbereder sig på sæsonfinalen i Danish Thundersport Championship, der køres på FDM Jyllandsringen i den kommende weekend.


