Godkendt og godt tilfreds. Sådan lyder det fra Ronnie Bremer, der efter bruddet med Mikkel C. Johansen nu stillede som enmandshær i Racing Factory-teamet på Rudskogen senest i Auto-G DTC.
Til lørdagens tidtagning var målet at komme mellem de første 10 da disse 10 søndag morgen skulle dyste i superpole om den endelige startplacering til heat 1. Det lykkedes også, selvom Bremer kom lidt for tæt på en curb på sin ud omgang og måtte fortsætte tidstagningen uden sin frontsplitter, der var blevet slået løs af ved mødet med curben.
Super Pole var næste udfordring, hvor kørerne enkeltvis sendes på banen og har en flyvende omgang til at sætte en tid og en tid satte Ronnie Bremer. En tid der gjorde ham til en sikker P5 til starten på Heat 1 og dog. Da bilen returnerede til pitten var det en ikke ovenud tilfreds Ronnie Bremer der steg ud af sine racer, Ronnie fortæller
– Jeg kom egentlig rigtig godt afsted på min flyvende omgang og det rigtig godt gennem banens første sving. Midt andet sving fornemmede jeg en begyndende understyring og det synes jeg fulgte mig helt til slutflaget, jeg er sikker på at jeg havde mere fart i bilen end P5 slutter Ronnie.
Og det skulle senere vise sig at der noget om ”snakken” både med understyring og omgangstider.
– At skulle starte P5 i heat havde jeg det egentlig godt med, for jeg var i den rene side af banen og havde to hurtige chauffører i hhv. Marius og Jan lige foran mig. Det var mit klare mål at nappe P4 (startno. 15) inden sving 1 og så måtte racet udvikle sig derfra. Nu går det jo ikke altid lige som det er tænkt, så P4 var intet problem og blev klaret inden sving 1, dog kom de forreste godt afsted og slog et mindre hul. Allerede på 3 omgang ved jeg ikke lige hvad der skete, for det ene øjeblik havde jeg Mikkel startno. 15 liggende et stykke bag mig, synligt i mine spejle, og i næste øjeblik var han pist væk. Med ro på bagfra satte jeg efter de tre foran kørende men hvade rigtig meget understyring til at kunne følge de foreste sætte et angreb ind før slutflaget. Slutplacering P4
– I heat 2 skulle jeg så starte P5 igen (da top 8 starter omvendt) og havde lidt samme plan som til løb… og igen så går det jo ikke altid som planlagt. Til dette heat bytte vi for og bagdækkende om og det skulle jeg nok ikke have gjort. Starten gik og jeg kom godt med, vandt en plads i sving 1 igen og var oppe som P4 og så begyndte raceren ellers at blive overstyrende. Stille og roligt raslede mine omgangstider ned til omrking 1.34.00 pr omgang og jeg sluttede på en skuffende 11. plads. Årsagens var dog til at lokalisere meget hurtigt efter løbet, da begge bagdæk simpelthen havde mistet slidbanen og dermed grebet. Og dermed kom også forklaringen på min fornemmelse af understyringen fra Super Pole konkurrencen.
– Til heat 3 blev slutplacering fra heat 1+2 lagt sammen og jeg starter så P7, igen startplads i det rene spor. Starten forløb for mig uden problemer. Jeg fik overhalet en foran kørende inden sving 1 lige efter starten gik og var så P6, de to næste konkurenter kom jeg forbi på de næste 2-3 omgange og lå så P4 og nu skulle jagten på top 3 med hhv. Casper Elgaard, Jan Magnussen og Marius Nakken (N) indledes. De havde allerede slået et pænt hul og da målflaget kom ud 6 omange senere måtte jeg konstarere at selvom jeg havde kørt mig op til Marius på P3 så var der ikke tid nok til at sætte angrebet på 3 pladsen. Dog kunne jeg glæde mig over at jeg kørte 2. hurtigste tid i finaleheatet, endnu et bevis på at Racing Factory teamet bag mig kan skrue en go racerbil sammen, slutter han.
Ronnie Bremer, nu med 92 point, forstærker sin 5. plads i kørermesterskabet og fik med de point der blev sat ind på kontoen fra løbet i Rudskogen Norge lukket lidt hullet op til Nicki Petersen på 4. pladsen og Marius Nakken (N) på 3. pladsen.
