Der er gode og dårlige nyheder fra Volkswagen. Det tyske mærke melder nu ud, at de bliver i WRC indtil 2019. Det kan visse konkurrenter muligvis ærgre sig over, da tyskerne siden comebacket i rally på højeste niveau har været altdominerende.
Sébastian Ogier var aldeles suveræn i 2013, og franskmanden fører da også WRC i år, godt flankeret af VW-kollega Jari-Matti Latvala.
Nu har VW’s bestyrelse besluttet sig for at blive i VM-rally på lang sigt – helt frem til 2019.
VW trådte oprindeligt ind i WRC, med blandt andre danske Kris Nissen i spidsen for motorsportssatsningen, med henblik på et treårigt engagement.



