Jan Magnussen var markant hurtigste mand i DTC-kvalifikationen til første løb ved Classic Race Aarhus.

Som det var tilfældet i 2013, hvor serien kørte på bybanen ved Mindeparken for første gang, var Big Mag foran med noget af et forspring til rivalerne.

Mere end otte tiendedele skiller således polesitteren fra Anders Fjordbach, der ligesom i træningen fredag markerer sig helt fremme og starter toer.

Casper Elgaard satte tredjebedste tid foran Jesper K. Egebart, der op til løbet havde varslet målsætninger om placeringer helt fremme.

John Nielsen satte femtebedste tid foran Ronnie Bremer, der var fraværende i fredagens træning grundet konfirmation.

Marius Nakken, Patrick Egsgaard, Nicki Petersen og Elling Sebastian Aarvik runder top ti af.

Starten på første løb i Auto-G DTC ved CRAA går klokken 14.35 lørdag ifølge tidsplanen. De to øvrige løb afvikles søndag.

Resultatet af kvalifikationen til Auto-G DTC ved CRAA 2014:

1 Jan Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4 1:12,253
2 Anders Fjordbach Dodge Challenger 1:13,072
3 Casper Elgaard Ford Mustang 1:13,338
4 Jesper Kilstrup Egebart Chevrolet Camaro 1:14,170
5 John Nielsen Dodge Challenger 1:14,591
6 Ronnie Bremer Chevrolet Camaro 1:14,624
7 Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5 1:15,031
8 Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro 1:15,078
9 Nicki Petersen Chevrolet Camaro 1:15,761
10 Elling Sebastian Aarvik Chevrolet Camaro 1:15,861
11 Jesper Sørensen Dodge Challenger 1:15,968
12 Mikkel C. Johansen Ford Mustang 1:16,350
13 Michael Markussen Chevrolet Camaro 1:16,375
14 Nicolai Eberhard Ford Mustang 1:17,179
15 Molly Pettit Ford Mustang 1:17,267
16 Martin V. Jensen Ford Mustang 1:18,646
17 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro Gen-5 1:19,349
18 Henrik Kristensen Chevrolet Camaro 1:21,427
19 Henrik Ziegler Ford Mustang 1:23,066